Min første virkelige frustration med Skull and Bones kom på det, der skulle have været en hurtig sejr. Jeg havde fået til opgave at udslette tre Compagnie-handelsskibe i et bestemt område af kortet, men mens jeg sejlede derhen, patruljerede en anden spiller med et større, hurtigere og langt kraftigere skib i det samme farvand. De var tydeligvis på samme mission som mig, og de tog de små handelsskibe ud i en enkelt kanonsalve, så jeg bare kunne sejle rundt i ruinerne og stadig have tre skibe at tage ud på kontra.
Skull and Bones kan ikke rigtig lide at dele, hvilket er mærkeligt for et spil, der er lanceret som et pirat-MMO. Medmindre du aktivt er partner med en anden spiller, konkurrerer I stort set kun mod hinanden om byttet. Heldigvis kan du, ud over at samle dine venner, også ringe efter hjælp fra andre spillere eller indgå partnerskaber på farten. Det er især praktisk til plyndringer, hvor du indtager en base fra vandet og ikke kun angriber strukturen langs kystlinjen, men også angribende skibe, som kommer efter dig i stadig sværere bølger.
(Billedkreditering: Ubisoft)
Det mærkelige er dog, at man ikke kan tilkalde hjælp til andet end plyndringer. Du kan holde markøren over et plyndringssted og tilkalde hjælp med det samme, og tilkaldet går ud til alle, der befinder sig på det samme kort som dig. Du kan ikke gøre det for andre missioner, der er markeret på dit kort, hvilket føles som et fejltrin for aktiviteter på højere niveauer eller dem, der aktivt foreslår samarbejdsspil. Du kan finde sammen med andre via den sociale menu, men min erfaring er, at matchmaking har været langsom og ofte ufrugtbar – selv under den åbne beta. Det er dog værd at bemærke, at Skull and Bones i øjeblikket er i det tidlige adgangsvindue for dem, der har forudbestilt, så jeg vender tilbage til mine bekymringer om matchmaking i vores endelige, scorede Skull and Bones-anmeldelse.
Yo ho, yo ho
(Billedkredit: Ubisoft)
Men det, der altid er tilfredsstillende, er bare at være på sit skib. At sejle er en konstant fornøjelse, selv om du ikke selv er i stand til at bemande sejlene, er du nødt til at justere styringen, håndtere vinden og navigere i vanskeligheder som storme eller enorme skibsbrydende bølger. Det samme gælder for selve søslagene. Men det burde egentlig ikke komme som en overraskelse. Det bygger på fundamentet fra Assassin’s Creed 4: Black Flag – et spil, der gjorde skibskamp så godt, at Ubisoft besluttede sig for at lave Skull and Bones i første omgang. Kampene er flydende og responsive, og du kan vælge, hvilke våben du vil bruge, bare ved at justere vinklen på dit skib. Der er også praktiske retningslinjer til at kortlægge det, hvilket betyder, at du ved præcis, hvad du gør i øjeblikkets hede. Våben kan også have specifikke effekter som oversvømmelse eller brandskade senere hen, selvom du enten skal have disse våben som en del af en quest eller selv finde de nødvendige tegninger til at lave dem.
Selv solo er det ikke et alt for stort projekt at tage kampen op mod flere fjender på én gang, men fjender vil altid blive markeret, hvis de er på et meget højere niveau end dig eller er en særlig hård udfordring. Episke kaptajner, for eksempel, vil ofte være markeret på kortet som en udfordring på tid, og fordi de normalt udgør en stor udfordring og tilbyder masser af saftige belønninger for at synke, betyder det normalt, at du slår dig sammen med andre pirater for at klare dem. Det er her, MMO-elementerne rent faktisk fungerer, sammen med de dødbringende trusler, der dukker op som udfordringer, du kan deltage i på et øjeblik.
(Billedkreditering: Ubisoft)
Alt, hvad du gør i Skull and Bones, bliver også et incitament til at blive ved med at opgradere og tilpasse dit skib, uanset om det er at finde tegninger til nye våben eller skibe eller finde ud af, hvilken kombination af møbler, der er bedst at placere for at sikre, at dit skib er klar til kamp. Jeg har for eksempel et, der giver langsom helbredsgenopbygning og en forbedring af langtrækkende skade, men der er andre, der øger angrebsskaden, efter at man har gennemført en boarding for at få maksimalt udbytte.
Vandets vej
(Billedkreditering: Ubisoft)
Det er en interessant måde at tilpasse sit skib på, men det understreger også bare, hvor mærkeligt det er, at man ikke kan gå rundt på dækket. At strække benene er udelukkende begrænset til bestemte områder i verden, og der er ingen åbenlys grund til, at nogle kan udforskes, mens andre ikke kan. Mindre steder indeholder kun en håndfuld NPC’er og steder, hvor man kan finde nedgravede skatte, når man har fundet de relevante kort, men det er stort set det hele. Der er ingen kamp uden for båden eller måder at interagere med andre spillere på ud over at råbe til hinanden eller starte chats. Der er store hubs som Saint Anne, som er meget mere udbyggede, men indtil videre har jeg kun fundet to af dem.
De fungerer som din første hjemmebase og indeholder NPC’er og tavler, hvor du kan give missioner og købe opgraderinger eller ressourcer, tilpasse din karakter og senere få adgang til det skjulte sorte marked. Du vil nok også gerne vente med at personliggøre din figur, til du kommer hertil. Når du først bliver bedt om at lave din pirat, kigger du ned i en vandpyt på et spejlbillede af dit eget ansigt. Det virker umiddelbart som en smart måde at gøre tingene på, men når du indser, at du kan vælge kropstyper og tatoveringsstile, som du faktisk ikke kan se, bliver det bare endnu en af Skull and Bones’ mærkelige små finurligheder. Men når du først er kommet ind i det, er der så mange muligheder for at lave seje pirater, at du bliver ligeglad med den første puddelfejl.
(Billedkreditering: Ubisoft)
Apropos det sorte marked, så er det for mig den mest spændende del af Skull and Bones indtil videre. Det giver dig ikke kun mulighed for at lave dine egne smuglervarer som Skull Rum og opium, som du kan begynde at smugle over havene, men åbner også op for forskellige, mere komplekse kontrakttyper, herunder dem, der betyder, at du bliver jagtet af Rogue-skibe, der ønsker at stjæle dine varer.
Men det er meget betegnende for Skull and Bones. Det gør det godt at gemme meget af det mere interessante indhold og quests senere i spillet. Det tager et stykke tid at komme i gang, og tingene på land – i hvert fald ud fra det, jeg har set indtil videre – udvikler sig aldrig ud over det, du ser i de første timer. Historien bliver mere interessant, og det samme gør de tilknyttede quests, men jeg er bange for, at nogle vil blive afskrækket af den langsomme start. Indtil videre nyder jeg Skull and Bones som en piratskibsfantasibygger, det mangler bare en masse af den off-ship piratsjov, der gør spil som Sea of Thieves så tiltrækkende.
Skull and Bones er anmeldt på PS5 med en kode leveret af udgiveren. Dette er en igangværende anmeldelse baseret på ca. 20 timer med spillet, og vi vender tilbage, når vi har haft mulighed for at bruge lidt mere tid på Ubisofts piratsimulation.