Denne artikel indeholder spoilers for Netflix’s 3 Body Problem.**
Netflix’ 3 Body Problem ville altid have pro… problemer. Hvordan kunne den undgå det? Skaberne David Benioff og D.B. Weiss har meget på spil i deres efterfølger til Game of Thrones, og de har især meget at bevise efter seriens katastrofale sidste sæson. I det mindste er de kendt for at tilpasse det, der ikke kan tilpasses, for det er sådan, mange fans af Liu Cixins originale bogtrilogi beskriver kildematerialet på grund af, hvor tæt og videnskabstung denne saga er. Så er der den tredje udgave af Kinas egen konkurrerende filmatisering – med titlen Three-Body – som er langt mere tro mod bøgerne, når det kommer til kinesiske temaer og bekymringer (eller i det mindste så meget som den kan være på grund af den igangværende censur omkring kulturrevolutionen, som spiller en stor rolle tidligt i forløbet).
Det fører os til det fjerde, meget større problem, som 3 Body Problem står overfor. Nemlig den måde, hvorpå Netflix’ filmatisering foretager gennemgribende ændringer i teksten, som centrerer et vestligt perspektiv over den kinesiske historie, der ligger i hjertet af dette epos. Der er i sig selv ikke noget galt med at omforme et emne, så det passer bedre til live-action, især når kildematerialet er så uhåndterligt, som det er her i 3 Body Problem, men ved at flytte handlingen til England og omskrive stort set alle hovedpersonerne, er der noget, der går tabt i oversættelsen.
Uanset om du har læst bogen eller ej, er denne nye gruppe, som kalder sig “The Oxford Five”, ikke særlig godt udfoldet. Selvom det samme kan siges om nogle af personerne i Cixins romaner, får den intetsigende, todimensionelle appel fra de pågældende briter os til at undre os over, hvorfor vi overhovedet gider lave denne ændring. Har vi ikke lært af andre Hollywood-produktioner som Ghost in the Shell – og Netflix’ egen Cowboy Bebop – at der er en stor risiko forbundet med at ændre for meget på tværs af kulturer som denne?
Store ændringer
(Billedkreditering: Netflix)
Denne artikel indeholder spoilers for Netflix’s 3 Body Problem.**
Netflix’ 3 Body Problem ville altid have pro… problemer. Hvordan kunne den undgå det? Skaberne David Benioff og D.B. Weiss har meget på spil i deres efterfølger til Game of Thrones, og de har især meget at bevise efter seriens katastrofale sidste sæson. I det mindste er de kendt for at tilpasse det, der ikke kan tilpasses, for det er sådan, mange fans af Liu Cixins originale bogtrilogi beskriver kildematerialet på grund af, hvor tæt og videnskabstung denne saga er. Så er der den tredje udgave af Kinas egen konkurrerende filmatisering – med titlen Three-Body – som er langt mere tro mod bøgerne, når det kommer til kinesiske temaer og bekymringer (eller i det mindste så meget som den kan være på grund af den igangværende censur omkring kulturrevolutionen, som spiller en stor rolle tidligt i forløbet).
Det fører os til det fjerde, meget større problem, som 3 Body Problem står overfor. Nemlig den måde, hvorpå Netflix’ filmatisering foretager gennemgribende ændringer i teksten, som centrerer et vestligt perspektiv over den kinesiske historie, der ligger i hjertet af dette epos. Der er i sig selv ikke noget galt med at omforme et emne, så det passer bedre til live-action, især når kildematerialet er så uhåndterligt, som det er her i 3 Body Problem, men ved at flytte handlingen til England og omskrive stort set alle hovedpersonerne, er der noget, der går tabt i oversættelsen.
Uanset om du har læst bogen eller ej, er denne nye gruppe, som kalder sig “The Oxford Five”, ikke særlig godt udfoldet. Selvom det samme kan siges om nogle af personerne i Cixins romaner, får den intetsigende, todimensionelle appel fra de pågældende briter os til at undre os over, hvorfor vi overhovedet gider lave denne ændring. Har vi ikke lært af andre Hollywood-produktioner som Ghost in the Shell – og Netflix’ egen Cowboy Bebop – at der er en stor risiko forbundet med at ændre for meget på tværs af kulturer som denne?
Store ændringer
(Billedkreditering: Netflix)
Denne intetsigende karakter kunne måske tilgives, hvis det ikke var for den måde, de få tilbageværende asiatiske karakterer i denne engang iboende kinesiske historie bliver behandlet på. Bortset fra Benedict Wongs Da Shi er de fleste endnu mere underudviklede end deres ikke-asiatiske modstykker, og den vigtigste, videnskabsmanden, der kickstartede denne fremmede invasion i første omgang, er tvivlsomt håndteret til sidst. Zine Tseng og Rosalind Chao er begge fremragende som henholdsvis den yngre og ældre version af Ye Wenjie, og de gør meget ud af materialet, men det, der sker med deres karakter i slutningen af afsnit syv, er mildest talt skuffende.
Da Wenjie vender tilbage til laboratoriet, hvor hun første gang fik kontakt med Trisolarans for alle de år siden, har hun besluttet, at det er på tide at springe ud fra en klippekant i nærheden og begå selvmord, men så ankommer Tatiana, en agent for de fremmede styrker, for at give hende en “bedre, mere blid” død. “Du har arbejdet så hårdt,” siger Tatiana, mens de ser en sidste solnedgang sammen. “Du fortjener et hvil.” Og det er sandt, men Wenjie fortjener også mere end det.
Det er en smuk slutning, men når man fjerner den eneste kinesiskfødte karakter af betydning i en serie, hvor så meget af den kinesiske kultur allerede er blevet fjernet, føles det tab endnu mere akut. Dette, og et smertefuldt eksempel på fridging – når en underudviklet kvindelig karakter bliver dræbt for at motivere en mand – som sker umiddelbart efter en bilulykke i episode otte, minder om nogle af de samme problemer, som Game of Thrones stod over for med behandlingen af karakterer som Missandei.
Tilmeld dig GamesRadar+’s nyhedsbrev
Ugentlige sammendrag, fortællinger fra de fællesskaber, du elsker, og meget mere
Kontakt mig med nyheder og tilbud fra andre Future-brandsModtag e-mails fra os på vegne af vores betroede partnere eller sponsorerVed at indsende dine oplysninger accepterer du vilkårene og privatlivspolitikken og er 16 år eller derover.