Når det kommer til filmatiseringer af videospil eller tv-serier, er der stort set kun to mulige veje frem. Hvis man altså sigter efter autenticitet. Enten genskaber man begivenhederne i et givet spil så nøjagtigt som muligt, eller også forsøger man at fortælle en ny historie inden for spillets verden. (Teknisk set er der en tredje mulighed, hvor man helt ignorerer kildematerialet, men jo mindre man siger om den slags adaptioner, jo bedre).
Amazons Prime Video har på en eller anden måde introduceret endnu et udfald, som jeg ikke tidligere havde troet muligt. Den nye Fallout-serie føles helt ærligt som en filmatisering af et spil, der endnu ikke eksisterer.
De moderne Fallout-spil følger ofte en ret klassisk RPG-formel. Der er selvfølgelig afvigelser, detaljer og variationer, men typisk sker der følgende: Hovedpersonen og hans/hendes verdensbillede introduceres, verdensbilledet knuses efterfølgende på en måde, der sender ham/hende ud for at løse et enkelt problem, og løsningen på det problem kompliceres på en sådan måde, at den oprindelige grund til, at de overhovedet startede, enten er irrelevant, uvigtig eller forældet.
Tryk på start
(Billedkredit: Prime Video)
Denne form for narrativ struktur er på ingen måde eksklusiv for Fallout-spillene, men rammen passer nemt til Fallout 3 og Fallout 4 med kun en lille ændring for New Vegas, hvor introduktionen af hovedpersonen vendes om med det andet trin. Og den nye Fallout-serie følger faktisk også præcis det samme mønster.
I Prime Video-serien er Lucy (Ella Purnell) en helt almindelig Vault-beboer, der ønsker at leve og formere sig, indtil hendes hjem bliver angrebet, og hendes far (Kyle MacLachlan) bliver kidnappet, så hun begiver sig ud i de post-apokalyptiske ruiner i Los Angeles, men ender med at forsøge at aflevere noget et andet sted, som viser sig at være en hel ting, og så… ja, du bør se serien, men tro mig: tingene bliver komplicerede.
Når det kommer til filmatiseringer af videospil eller tv-serier, er der stort set kun to mulige veje frem. Hvis man altså sigter efter autenticitet. Enten genskaber man begivenhederne i et givet spil så nøjagtigt som muligt, eller også forsøger man at fortælle en ny historie inden for spillets verden. (Teknisk set er der en tredje mulighed, hvor man helt ignorerer kildematerialet, men jo mindre man siger om den slags adaptioner, jo bedre).
Amazons Prime Video har på en eller anden måde introduceret endnu et udfald, som jeg ikke tidligere havde troet muligt. Den nye Fallout-serie føles helt ærligt som en filmatisering af et spil, der endnu ikke eksisterer.
De moderne Fallout-spil følger ofte en ret klassisk RPG-formel. Der er selvfølgelig afvigelser, detaljer og variationer, men typisk sker der følgende: Hovedpersonen og hans/hendes verdensbillede introduceres, verdensbilledet knuses efterfølgende på en måde, der sender ham/hende ud for at løse et enkelt problem, og løsningen på det problem kompliceres på en sådan måde, at den oprindelige grund til, at de overhovedet startede, enten er irrelevant, uvigtig eller forældet.
Tryk på start
(Billedkredit: Prime Video)
Denne form for narrativ struktur er på ingen måde eksklusiv for Fallout-spillene, men rammen passer nemt til Fallout 3 og Fallout 4 med kun en lille ændring for New Vegas, hvor introduktionen af hovedpersonen vendes om med det andet trin. Og den nye Fallout-serie følger faktisk også præcis det samme mønster.
I Prime Video-serien er Lucy (Ella Purnell) en helt almindelig Vault-beboer, der ønsker at leve og formere sig, indtil hendes hjem bliver angrebet, og hendes far (Kyle MacLachlan) bliver kidnappet, så hun begiver sig ud i de post-apokalyptiske ruiner i Los Angeles, men ender med at forsøge at aflevere noget et andet sted, som viser sig at være en hel ting, og så… ja, du bør se serien, men tro mig: tingene bliver komplicerede.
Det hjælper, at alt, der understøtter eller omgiver seriens hovedfortælling, tilsyneladende er omhyggeligt detaljeret. Da Todd Howard tidligere sagde, at folkene bag serien “svedte over hver eneste pixel”, var det absolut ikke for sjov. Fra ting som RadAway-tasker til våben til Power Armor til Vault-Tec-reklamerne til den overdrevne gore, serien trækker direkte på sit kildemateriale på en måde, der føles støttende, men aldrig helt ærbødig. Disse bidder er der for at hjælpe med at udtrykke den historie, serien fortæller, snarere end at være ren fan-service.
Gennem alle otte episoder af Fallout kunne jeg simpelthen ikke ryste følelsen af, at jeg så en tilpasning af et spil. Det føltes som om, at hvis jeg kneb øjnene lidt sammen, kunne jeg se dialogmulighederne, der blev navigeret i realtid, komplet med mislykkede og vellykkede Speech-tjek, med tilsvarende svar, der føltes tro mod den verdensopbygning, som spillene præsenterer. Det er i dialog med alt det, der kom før, på en måde, som jeg aldrig rigtig har set i en filmatisering af et videospil før.
Tilmeld dig GamesRadar+’s nyhedsbrev
- Ugentlige sammendrag, fortællinger fra de fællesskaber, du elsker, og meget mere
- Kontakt mig med nyheder og tilbud fra andre Future-brandsModtag e-mails fra os på vegne af vores betroede partnere eller sponsorerVed at indsende dine oplysninger accepterer du vilkårene og betingelserne og fortrolighedspolitikken og er 16 år eller derover.
- Transmedia ændrer sig aldrig
- (Billedkredit: Amazon/Bethesda)
- Det føles, som om dette måske er det ideelle punkt for tv-tilpasninger af spil. At se serien har gjort mig sulten efter mere Fallout, og fordi der ikke er noget helt nyt spil at opleve, er jeg faktisk vendt tilbage til New Vegas for første gang i et årti og endda mobilspillet Fallout Shelter. (Jeg ville spille Fallout 4 igen og sandsynligvis anbefale det samme til alle, der er interesserede i franchisen, men personligt efterlod jeg absolut intet kød på det ben og husker det tydeligt). En eller anden direktør et eller andet sted vil sikkert elske at høre dette og sige noget om synergi.