Er det bare mig, eller burde flere film have pauser?

Vi er ikke engang halvvejs gennem 2023, og det har allerede været et bannerår for større udgivelser med bum-bedøvende driftstider. Beau er bange, John Wick: Kapitel 4, Babylon og (2022 Holdover) Avatar: Vandets måde, der alle er skubbet eller overskredet, det tre timers mærke, mens den lange lignende mordere af blomstermånen og den besatte by stadig er til komme.

Jeg er en fast tro på, at film skal være så længe de har brug for at være for at fortælle den bedste historie, de kan – hvad enten det er 90 eller 190 minutter. Men hvis jumbo -driftstider er stigende, tror jeg, det er på høje tid, at pausen gjorde comeback. De øjeblikkelige fordele er åbenlyse: en pause for at strække benene/bruge loo/-laget på snacks uden at gå glip af en vigtig del af filmen. Og hvis du som mig aldrig ville underholde ideen om at sidde ned for en maratonfilm uden en fuld mave og tom blære, ville en pause garantere færre distraktioner fra folk, der træder på tæerne og startede over spande med popcorn i mørke.

Det er ikke som, at pauser er et fremmed koncept. I teatret er de standardpraksis, mens Bollywood -film er vidt screenet over Storbritannien med pauser. De har også råd til en chance for at diskutere med venner (eller fremmede, hvis du føler dig modig), hvad du lige har set, og dine forventninger til anden halvdel, der potentielt kan nedbryde irriterende skrav under selve filmen.

En pause kan også være et værktøj for historiefortællere. Roadshow-udgivelsen af ​​de hadefulde otte havde en pause omhyggeligt placeret for maksimal indflydelse på et vendepunkt i historien, mens Bollywood-film ofte er struktureret omkring midtfilm-vendinger, der sikrer, at midtsektionen aldrig falder. Og dybt nede har jeg altid troet film som Gone With the Wind, Once Upon a Time in America, og The Dances with Wolves Extended Edition til at være episk på et helt andet niveau til de fleste film, delvis på grund af deres storslåede pauser.

Ingen argumenterer for, at kokain Bear eller Super Mario Bros.-filmen havde brug for en 15-minutters puster i midten (skønt nogle forældre måske, om sidstnævnte). Men med den rigtige film kunne en pause i høj grad forbedre den filmatiske oplevelse. Eller er det bare mig?

  • Er det bare mig, eller kræver blockbusters for meget hjemmearbejde?
  • Er det bare mig, eller er ‘Emo Parker’ scene en edderkop-klassisk?
  • Er det bare mig, eller er 90’ers actionbiograf den bedste?
Frenk Rodriguez
Frenk Rodriguez
Hej, mit navn er Frenk Rodriguez. Jeg er en erfaren forfatter med en stærk evne til at kommunikere klart og effektivt gennem mit forfatterskab. Jeg har en dyb forståelse af spilindustrien, og jeg holder mig ajour med de nyeste trends og teknologier. Jeg er detaljeorienteret og i stand til præcist at analysere og vurdere spil, og jeg griber mit arbejde an med objektivitet og retfærdighed. Jeg bringer også et kreativt og innovativt perspektiv til min skrivning og analyse, som er med til at gøre mine guider og anmeldelser engagerende og interessante for læserne. Samlet set har disse kvaliteter givet mig mulighed for at blive en pålidelig og pålidelig kilde til information og indsigt inden for spilindustrien.