The Sims 4 har kørt stærkt i ti år nu, og kærligheden er endelig tilbage i luften. Den nye pakke Lovestruck føles som en genopfrisket version af den måske bedste Sims-æra: Sims 2. Nærmere bestemt Sims 2’s Nightlife-udvidelse. Ud over dunkende klubmusik, vampyrisme og stretch-limousiner introducerede Nightlife Kemi-systemet, som gav spillerne mulighed for at indstille deres simmeres romantiske Turn Offs og Turn Ons for at gøre dating og skabe historier meget mere interaktive.
Det er det, Lovestrucks nye tiltrækningssystem forsøger at efterligne, ud over at det kæmper for større datingdiversitet og mere dynamiske udflugter med dine kommende ægtefæller. Hvis det hele lyder bekendt, er det fordi, jeg tror, at EA lader sig inspirere af fortiden til at kortlægge The Sims’ fremtid – et træk, der skubber det tættere og tættere på den næste generation.
Mit hjertes (betalte) indhold
(Billedkredit: EA)Uh oh
(Billedkredit: EA)
Jeg prøvede udfordringen med 100 spædbørn i The Sims 4, og det har gjort mig bange for børn
En lang arv betyder store forventninger, og The Sims 4 har haft sit hyr med at leve op til dem. Vejen var stenet til at begynde med. Det tog EA tre år at tilføje småbørn til grundspillet, udvidelsen Cats and Dogs indeholdt langt færre dyr at adoptere end i The Sims 2 og 3’s respektive Pets-udvidelser, og selv så banale ting som udstyr til vaskerummet kan kun erhverves gennem betalte kit-pakker. Og alligevel betalte jeg.
Tilføjelse af indhold gennem betalte udvidelser har altid været en del af simmerspillet, men når jeg føler, at nyt indhold burde have været implementeret som en gratis opdatering, er jeg kendt for at blive sur. Jeg er ikke sur over, at Lovestrucks mere detaljerede romancesystemer koster penge – jeg har selv spillet en del timer i det, og der er meget mere i det end at kaste op af væmmelse efter at have tjekket sin nabo ud. Men jeg undrer mig over, hvorfor EA er gået så langt tilbage som Sims 2 for at finde indhold. Når noget så tilsyneladende grundlæggende som et romancesystem introduceres på dette sene tidspunkt i Sims 4’s livscyklus, begynder mine edderkoppesanser at krible.
Som fan er min umiddelbare reaktion at råbe tak fra hustagene og gøre mig klar til et Simlish Love Island-spektakel på Sulanis glitrende kyster. Fra et analytisk synspunkt er EA måske bare ved at løbe tør for ideer, og den eneste måde at komme videre på er ved at se tilbage.
The Sims 4 har kørt stærkt i ti år nu, og kærligheden er endelig tilbage i luften. Den nye pakke Lovestruck føles som en genopfrisket version af den måske bedste Sims-æra: Sims 2. Nærmere bestemt Sims 2’s Nightlife-udvidelse. Ud over dunkende klubmusik, vampyrisme og stretch-limousiner introducerede Nightlife Kemi-systemet, som gav spillerne mulighed for at indstille deres simmeres romantiske Turn Offs og Turn Ons for at gøre dating og skabe historier meget mere interaktive.
Det er det, Lovestrucks nye tiltrækningssystem forsøger at efterligne, ud over at det kæmper for større datingdiversitet og mere dynamiske udflugter med dine kommende ægtefæller. Hvis det hele lyder bekendt, er det fordi, jeg tror, at EA lader sig inspirere af fortiden til at kortlægge The Sims’ fremtid – et træk, der skubber det tættere og tættere på den næste generation.
Mit hjertes (betalte) indhold
(Billedkredit: EA)Uh oh
(Billedkredit: EA)
Jeg prøvede udfordringen med 100 spædbørn i The Sims 4, og det har gjort mig bange for børn
En lang arv betyder store forventninger, og The Sims 4 har haft sit hyr med at leve op til dem. Vejen var stenet til at begynde med. Det tog EA tre år at tilføje småbørn til grundspillet, udvidelsen Cats and Dogs indeholdt langt færre dyr at adoptere end i The Sims 2 og 3’s respektive Pets-udvidelser, og selv så banale ting som udstyr til vaskerummet kan kun erhverves gennem betalte kit-pakker. Og alligevel betalte jeg.
Tilføjelse af indhold gennem betalte udvidelser har altid været en del af simmerspillet, men når jeg føler, at nyt indhold burde have været implementeret som en gratis opdatering, er jeg kendt for at blive sur. Jeg er ikke sur over, at Lovestrucks mere detaljerede romancesystemer koster penge – jeg har selv spillet en del timer i det, og der er meget mere i det end at kaste op af væmmelse efter at have tjekket sin nabo ud. Men jeg undrer mig over, hvorfor EA er gået så langt tilbage som Sims 2 for at finde indhold. Når noget så tilsyneladende grundlæggende som et romancesystem introduceres på dette sene tidspunkt i Sims 4’s livscyklus, begynder mine edderkoppesanser at krible.
Som fan er min umiddelbare reaktion at råbe tak fra hustagene og gøre mig klar til et Simlish Love Island-spektakel på Sulanis glitrende kyster. Fra et analytisk synspunkt er EA måske bare ved at løbe tør for ideer, og den eneste måde at komme videre på er ved at se tilbage.
Det føles næsten, som når din mor beder dig om at tjekke din rygsæk for andet, du har brug for, før du tager i skole. Bærbar computer? Tjekket. Oplader? Tjek. Selvstændige date-invitationer fra NPC-beundrere? Dobbelt tjek. Ved at gennemgå de tidligere udgaver af Sims, hvad enten det er City Livings lejligheder fra The Sims 2 Apartment Life eller varulvene fra Sims 3 Supernatural, sikrer EA effektivt, at de ikke er gået glip af noget, før de hurtigt går videre.
En date med skæbnen
(Billedkredit: EA)