På en togrejse hjem fra Glasgow centrum en våd eftermiddag i slutningen af 2011 sad jeg over for en mand, der lige havde købt Skyrim. Uden at romantisere mindet alt for meget, glemmer jeg aldrig hans ansigtsudtryk, da han læste beskrivelsen af spillet på bagsiden af æsken. Hans øjne var store og fikserede, og han havde det svageste grin, mens han greb plastikken på hver side af æsken med begge hænder. Der var en følelse af undren over hans bevægelser, da han brød forseglingen og foldede papirkortet ud over det titulære rige indeni – en adfærd, jeg siden har observeret hos mine børn, når de pakker fødselsdagsgaver ud – før han trak en linje mellem Whiterun og Winterhold med sin finger. Scenen var så perfekt, at den ville have været en god tv-reklame for Bethesda, hvis det ikke var for det knuste togvindue dækket af fuglelort bag mandens ryg, og det faktum, at den graffitimalede vogn lugtede af pis.
Spol flere uger frem, og efter at jeg selv havde fået det femte Elder Scrolls-spil i julegave af min kæreste, forstod jeg togmandens opførsel perfekt. Den togrejse gjorde plads til en vogntur i et lignende forfaldent køretøj. I stedet for manden og mig var der den dragefødte og tre andre fanger. I stedet for regnfulde Glasgow var der sneklædte Skyrim. Og den følelse af forundring flyttede fra virkeligheden til Tamriel. Spol 12 år frem, og spillere opdager stadig den særlige følelse for allerførste gang.
Kort sagt: Et fremragende spil er blevet galvaniseret af en stor modding-scene, et blomstrende rollespilsfællesskab og dedikerede lanceringer på næsten hver eneste tænkelige platform – hvilket gør Skyrim i dag lige så legendarisk som den fabel, det proklamerer. Starfield, på den anden side, er mere ambitiøst end noget andet, Bethesda Game Studios har skabt. Det er udviklerens første nye spilserie i 25 år, og det markerer et tydeligt skift i tonen væk fra The Elder Scrolls og Fallout-dynastierne; fantasilandene og den postapokalyptiske planet jorden byttes ud med de næsten ubegrænsede vidder hinsides atmosfæren ovenover.
Starfield har altså alle ingredienserne til at matche Skyrims arv. Så hvorfor kan jeg ikke slippe følelsen af, at vi ikke kommer til at tale om det på samme måde som dets high-fantasy-forløber i fremtiden?
Med mellemrum
(Billedkredit: Bethesda Softworks)LIMITLESS
(Billedkreditering: Bethesda)
Min første oplevelse af et åbent rumspil var på Atari ST for 31 år siden – Starfield er det spil, jeg har drømt om lige siden.
Det er ikke min hensigt at være negativ for negativitetens skyld her, og det er heller ikke mit mål at længes efter eller dvæle ved fortiden. Skyrim er fantastisk, men det er også 12 år gammelt. Starfield er fantastisk, men det mangler uden tvivl de innovative skridt, der drev The Elder Scrolls 5 og Fallout 3 fremad, både hvad angår RPG og open-world sandbox. I modsætning til Todd Howards tidligere påstand er Starfield ikke “Skyrim i rummet” – og selvom jeg var usikker på, om det var en god eller dårlig ting under mine første dusin timers vandring i det virtuelle kosmos, hælder jeg nu helt sikkert mere til det sidste, jo mere tid jeg tilbringer blandt stjernerne.
På baggrund af det store salg og det imponerende antal spillere indtil videre, er jeg ikke sikker på, at Starfield kan beskrives som polariserende i sig selv, men der er delte meninger blandt vores skribenter her på GamesRadar+. Vores femstjernede Starfield-anmeldelse kalder sci-fi-rollespillet for det bedste, Bethesda har lavet siden Oblivion, mens guide-skribenten Will Sawyer mener, at Starfield føles som en forpasset mulighed for Bethesda til at genopfinde sig selv. Jeg har helt sikkert selv været imponeret over Starfields enorme omfang, men jeg befinder mig nok et sted mellem disse to synspunkter. Starfield er et strålende Bethesda-spil, men for mig er det ikke revolutionerende på samme måde, som nogle af studiets tidligere udspil var det. Fallout 3 forvandlede f.eks. et gammeldags isometrisk rollespil til en fuldt udfoldet FPS-sandkasse, og Skyrim omskrev reglerne for RPG-high-fantasy, hvor mange spillere brugte det som en indgang til selve Elder Scrolls-universet.
(Billedkredit: Bethesda)
“Men hvor No Man’s Skys vej til forbedring var klart defineret fra starten, er Starfield ikke under pres for at udvikle sig på samme måde.”
For mig besidder Starfield ikke disse skelsættende kvaliteter. Faktisk vil jeg hævde, at Fallout 4 og multiplayer-efterfølgeren Fallout 76 er mindre mindeværdige i panteonet af Bethesda-spil fra det 21. århundrede, men er hævet af deres tilknytning til deres afprøvede og testede serier. Hvis vi kigger et andet sted hen i den åbne sci-fi-verden, markerer No Man’s Sky indbegrebet af en iterativ rejse, hvor det spil, der blev lanceret i 2016, er uigenkendeligt i forhold til den fantastiske oplevelse, der eksisterer i dag. Men hvor No Man’s Skys vej til forbedring var klart defineret fra starten, er Starfield ikke under pres for at udvikle sig på samme måde. Opdateringer og DLC vil uundgåeligt udvide universet hen ad vejen, men spillets tidlige kommercielle succes vil næsten helt sikkert diktere tempoet (eller manglen på samme) i en sådan proces.
Og det er selvfølgelig helt fint. Starfield har en spirende modding-scene på PC, hvor rollespilsvideoer fylder de sociale medier og videodelingssites dag for dag – på præcis samme måde som Skyrim gjorde ved lanceringen. Men ud over hvedebrødsdagene med dette AAA-spil, hypen omkring netop dette studie og dets anerkendte bagkatalog, de konsoleksklusive pralerettigheder, som visse grupper af spillere synes evigt besatte af, og den lignende brandloyalitet, der findes i en af de travleste og mest fantastiske udgivelsesplaner for videospil, vi har haft i lang tid, kan Starfield så overleve med samme status? Jeg er stadig ikke overbevist.
Jeg har sagt det før, men Starfield er for mig en altmuligmand, men ikke en mester i noget. Og kald mig bare romantiker, men jeg kan bare ikke forestille mig, at spillere om 10 år vil dele den samme begejstring for Starfields Special Enhanced Anniversary Edition som den mand, der holdt Skyrim i sine arme i toget for alle de år siden.
Her er et bredt udvalg af de bedste rollespil, du bør spille lige nu