Ligesom i Sonic Generations før det er det ikke nogen overraskelse, at den nye Shadow Generations-kampagne fejrer seriens historie på grund af det andet ord i titlen. Men hvor den blå slørings side af spillet indeholdt en meget let historie, der mere var en undskyldning for at blæse gennem en række niveauer inspireret af tidligere Sonic-spil, indeholder Shadow Generations en ægte karakterudvikling for det sorte og røde rivaliserende svin, der betaler af på historieelementer siden hans introduktion i Sonic Adventure 2 tilbage i 2001.
Historien starter med, at Shadow aflyser Sonics fødselsdagsfest (det oprindelige Sonic Generations var trods alt en 20-års jubilæumstitel) for at undersøge et mærkeligt signal, der kommer fra rumkolonien ARK – det sted, hvor han blev skabt. Det, han først finder, sætter scenen for den opmærksomhed på detaljer, der følger, da han afdækker den kopi af den gule kaossmaragd, som Tails skabte, og som endte med at blive afgørende for afslutningen på Sonic Adventure 2.
Selvom dette teknisk set er en version af Shadow The Hedgehog fra kanonen, som den så ud i 2011 – Shadow Generations er fast samtidig med Sonic Generations – er han i virkeligheden næsten ikke kommet videre siden den periode alligevel, med en relativt lille optræden i Sonic Forces fra 2017 og helt fraværende i Sonic Frontiers fra 2022, som skar ned på persongalleriet.
Så meget desto mere forfriskende er det at se Shadow i centrum igen for første gang siden Shadow The Hedgehog fra 2005, og vigtigst af alt, at hans karakteristik bliver taget alvorligt. Han får hjælp til sin rejse til rumkolonien ARK af Rouge The Bat og møder straks robotoprøreren Omega, da Time Eater kaster ham ind i White Space-dimensionen uden for tiden, og det genforener endda Team Dark-dynamikken fra starten. De er en trio, som fans har elsket at se udvikle sig fra Sonic Heroes og frem, og som endda holdt sammen i det udskældte Sonic The Hedgehog fra 2006 og i masser af spin-off-medier. Derfra indser Shadow, at Black Doom, skurken fra hans selvbetitlede spil, også er indblandet i situationen, ligesom Gerald og Maria Robotnik – i bund og grund hans far og søster – som begge døde, før han blev vækket fra kryosøvnen i Sonic Adventure 2.
Kaos-kontrol
(Billedkredit: Sega)
Ligesom i Sonic Generations før det er det ikke nogen overraskelse, at den nye Shadow Generations-kampagne fejrer seriens historie på grund af det andet ord i titlen. Men hvor den blå slørings side af spillet indeholdt en meget let historie, der mere var en undskyldning for at blæse gennem en række niveauer inspireret af tidligere Sonic-spil, indeholder Shadow Generations en ægte karakterudvikling for det sorte og røde rivaliserende svin, der betaler af på historieelementer siden hans introduktion i Sonic Adventure 2 tilbage i 2001.
Historien starter med, at Shadow aflyser Sonics fødselsdagsfest (det oprindelige Sonic Generations var trods alt en 20-års jubilæumstitel) for at undersøge et mærkeligt signal, der kommer fra rumkolonien ARK – det sted, hvor han blev skabt. Det, han først finder, sætter scenen for den opmærksomhed på detaljer, der følger, da han afdækker den kopi af den gule kaossmaragd, som Tails skabte, og som endte med at blive afgørende for afslutningen på Sonic Adventure 2.
Selvom dette teknisk set er en version af Shadow The Hedgehog fra kanonen, som den så ud i 2011 – Shadow Generations er fast samtidig med Sonic Generations – er han i virkeligheden næsten ikke kommet videre siden den periode alligevel, med en relativt lille optræden i Sonic Forces fra 2017 og helt fraværende i Sonic Frontiers fra 2022, som skar ned på persongalleriet.
Så meget desto mere forfriskende er det at se Shadow i centrum igen for første gang siden Shadow The Hedgehog fra 2005, og vigtigst af alt, at hans karakteristik bliver taget alvorligt. Han får hjælp til sin rejse til rumkolonien ARK af Rouge The Bat og møder straks robotoprøreren Omega, da Time Eater kaster ham ind i White Space-dimensionen uden for tiden, og det genforener endda Team Dark-dynamikken fra starten. De er en trio, som fans har elsket at se udvikle sig fra Sonic Heroes og frem, og som endda holdt sammen i det udskældte Sonic The Hedgehog fra 2006 og i masser af spin-off-medier. Derfra indser Shadow, at Black Doom, skurken fra hans selvbetitlede spil, også er indblandet i situationen, ligesom Gerald og Maria Robotnik – i bund og grund hans far og søster – som begge døde, før han blev vækket fra kryosøvnen i Sonic Adventure 2.
Kaos-kontrol
(Billedkredit: Sega)
Det burde ikke komme som en stor overraskelse for dem, der kender til Shadow Generations forfatter Ian Flynns arbejde. Han er Lore Wrangler-manifestet. Før han begyndte at arbejde på spillene med Sonic Frontiers, var han bedst kendt for sin lange karriere med Sonic-tegneserier. Han arbejder stadig på den nuværende serie af IDW-udgivne bøger, men startede med Archie-tegneserierne i begyndelsen af 20’erne, hvor han gik fra at være fan til at være hovedforfatter.
At starte fra Sonic The Hedgehog #160, dybt inde i en tegneserie, ville være en udfordring for enhver bog, men Archie Sonic-serien var notorisk tæt på historie takket være en masse spin-off-titler og originale figurer. Tidligt i serien var det Flynns opgave at tage mange forskellige tråde og væve dem sammen. Og det lykkedes ham at få nogle tvivlsomme plotelementer til at føles meget bedre ved at rekontekstualisere dem (den grinagtige Anti-Sonic blev f.eks. til fanfavoritten Scourge med den grønne farve). Den tilgang er kommet til at kendetegne Flynns arbejde med den blå sløring, som ofte har trukket på dybe referencer til Sonics historie, men på måder, der går ud over navlebeskuende fantilbedelse. Desuden har han et skarpt øje for at se potentiale i figurer og historietråde, som ellers ville blive ladt i stikken.
Et senere øjeblik, hvor Shadow zappes tilbage til hovedplottet i Sonic Generations, er et perfekt eksempel på, hvordan Flynn ofte arbejder. (Og små spoilere for denne scene her.) Shadow dukkede op i det oprindelige spil som en kort rivalkamp, der henviste til hans rolle som slutboss i Sonic Adventure 2’s heltehistorie. Her gennemspiller du ikke nederlaget, men det bliver i stedet et afgørende øjeblik i Shadows historie. Han er kortvarigt fristet til at bruge sine nye Doom-kræfter til at besejre Sonic, men han viger tilbage ved tanken om at bruge disse mærkelige nye mørke kræfter til at besejre Sonic uretfærdigt – og det giver lige præcis tid nok til, at Sonic kan slå til og stikke af med sin kaossmaragd.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra GamesRadar+
Ugentlige oversigter, fortællinger fra de fællesskaber, du elsker, og meget mere