Vil du føle dig gammel? Overvej dette: Hvis Sarah Jane Adventures på en eller anden måde blev personificeret som et menneske (bær over med os, dette er et sci-fi-magasin), ville det nu lovligt kunne have sex, gå ind i de væbnede styrker, køre knallert og (bedst af alt) købe likørkonfekt. Ja, skræmmende nok er der gået mere end 16 år, siden spin-off-serien om Doctor Who’s mest elskede ledsager havde premiere den 1. januar 2007. Den er udtænkt af Russell T Davies (som nu igen har sat sig på tronen som overherre over Whoniverse), og den er stadig hans øjesten.
Den første gnist kom den 8. september 2005, dagen efter at Elisabeth Sladen optog sin afskedsscene til “School Reunion”, Doctor Who-afsnittet, hvor hun (31 år efter Sarah Jane Smiths debut) vendte tilbage til rollen sammen med David Tennants Doktor. “Jeg tog hen til hendes hotel næste morgen for at sige farvel,” fortæller Davies til SFX Magazine, “og hendes soveværelse var fyldt med gaver, kort og blomster. Hun sagde, at så mange venner havde kontaktet hende. Jeg tænkte: “Åh, du kan ikke give slip på det her. Der er ingen chance for, at vi kun laver én episode. Det ville være vanvittigt!
“Da vi satte afsnittet sammen, gik hun sin vej til sidst, og jeg syntes, det var en smuk slutning,” fortsætter Davies, “men jeg syntes også, det var lidt trist. Efter al den følelsesmæssige katarsis i livet med Doktoren ender hun med en blikhund [K-9] – det er ikke meget! Så tænkte jeg: ‘Okay, vi bringer hende tilbage hvert år.’ Det var min oprindelige plan: Hvert år har vi et Sarah Jane-eventyr. Sarah Jane kalder ham til Jorden og siger: ‘Der sker noget mystisk på denne fabrik, lad os undersøge det.’ Og så tænkte jeg: ‘Vi giver hende en familie – vi bygger hendes liv op.'”
Ind kom BBC’s børneafdeling, som selv havde en idé. “De sagde: ‘Vi vil lave Young Doctor Who – Doktoren på Gallifrey, der har sine første eventyr,” husker Davies. “Jeg sagde: ‘Det kommer I aldrig til at lave. Aldrig i livet! Men hvis I vil have indhold, så lad os finde på et show til jer.’ Så jeg tænkte: ‘Okay, vi laver Sarah Jane og K-9,’ og foreslog det til dem.”
ABONNER!
(Billedkredit: Future)
Denne artikel blev først bragt i nummer 364 af SFX magazine – abonner her for at spare på prisen, få eksklusive forsider og få det leveret til din dør eller enhed hver måned.
I det endelige format fik Sarah Jane en adopteret søn, Luke (Tommy Knight) – en genial dreng skabt af rumvæsenet Bane – plus en række andre børn: naboerne Maria (Yasmin Paige) og Rani (Anjli Mohindra), den vittige Clyde (Daniel Anthony) og endelig biovåbnet ‘Fleshkind’ Sky (Sinead Michael). Da K-9 for det meste ikke var tilgængelig, udfyldte Mr Smith (Alexander Armstrong), en talende supercomputer på loftet af hendes hus på Bannerman Road 13, hullet.
I sin selvbiografi skrev Sladen, at hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle tilbringe flere måneder af året i Cardiff, væk fra sin familie, når hun egentlig var pensioneret. Davies husker en anden grund til tøven. “Hun var bekymret for, om det var at stikke hovedet for langt frem,” forklarer han. “Hun elskede fandom så højt, at hun var bekymret for, om nogle fans ville tro, at det ville se ud, som om hun erstattede Doktoren på en eller anden måde.
“Hun havde kendt fans meget godt i en menneskealder, taget til konferencer og værdsat det hele, og nogle gange tror jeg, at langvarig kontakt med fandom lærer dig kun at være beskeden. Men nogle gange er du nødt til at løfte hovedet og sige: ‘Der er en større horisont, du er nødt til at se mod den.’ Så vi havde lange samtaler om det. Det er et af de øjeblikke, hvor den absolutte kærlighed til fandom kan holde dig tilbage. Og der var ingen måde, jeg ville lade det ske på!”
Davies var med til at skrive pilotafsnittet ‘Invasion of the Bane’ (sammen med Gareth Roberts). Og som executive producer var han med i alle aspekter af serien, skrev noter til hvert eneste manuskriptudkast, så hver eneste dags rushes og tjekkede hver eneste redigering.
Men i modsætning til Doctor Who, hvor Davies rutinemæssigt lavede en sidste gennemgang af manuskriptet, blev omskrivninger i høj grad overladt til hovedforfatter Phil Ford (en veteran fra CG-genoplivningen af Captain Scarlet), som fra serie 2 og frem blev krediteret som co-producer. “Det var meget mere forfatterstyret af de originale forfattere end Doctor Who,” siger Davies og forklarer, at SJA var “en enklere serie” – og ikke så højt profileret. “Med Doctor Who er man nødt til at få hver linje så hård som en diamant, fordi man er på et hårdt marked.” Han blev dog stadig involveret af og til. “Nogle gange, hvis de var store, ville jeg prøve.”
(Billedkredit: BBC)
Efter at være gået videre til voksendrama via Why Don’t You…? og CBBC-dramaerne Dark Season og Century Falls, havde Davies en god forståelse for, hvordan han skulle pitche tingene på det rigtige niveau. “Men den modulering af en stemme er frygtelig enkel,” siger han. “Hvis du går ind i et rum, og der er en femårig til stede, taler du i et bestemt tonefald.”
Når det er sagt, var der idéer til historier, der blev anset for at være upassende for SJA. “Matt Jones [forfatter til Who’s ‘The Impossible Planet’] foreslog engang en Cyberman-invasion af Bannerman Road, og jeg sad og tænkte: ‘Det, Cybermen gør, er at fjerne dine hjerner og putte dem ind i metal – det er forfærdeligt.’
“Jeg tror ikke, at Cybermen passer til klokken fem om eftermiddagen. Det tror jeg heller ikke, at Daleks gør. Vi var altid opsatte på at få Daleks med, men hvis Sarah Jane og en flok børn kunne besejre en Dalek, så var Daleks ret bløde!”
“Du ville have store skurke, du ville have verdens undergang,” fortsætter han, “men hun er ikke Doktoren, så du er nødt til at moderere det ved at sige, at de er strålende, modige amatører. Det er derfor, at man i [den alternative tidslinje Who-episode] ‘Turn Left’ så, at Sarah Jane og børnene havde forsøgt at stoppe Florence the Plasmavore [fra ‘Smith And Jones’] og var blevet dræbt.
“Der var en naturlig ungdommelighed i det, men vi var meget opmærksomme på, at det ikke var blødsødenhed. Der er åbenlyse regler – intet blod, ingen bandeord. Men inden for det var det absolut hele det følelsesmæssige spektrum.” Og Davies ville alligevel gladeligt bryde alle de seriespecifikke regler, han havde opstillet. “Jeg kan huske, at da jeg kom ind og skrev ‘Death Of The Doctor’, vendte Phil Ford sig om og sagde: ‘Men du sagde, at vi ikke måtte lave fremmede planeter eller dræbe monstrene.’ Og det var præcis, hvad jeg gjorde!”
Livshistorier
(Billedkredit: BBC)
Før ‘School Reunion’ var de biografiske data om Sarah Jane ret sparsomme. Freelancejournalist, en tante ved navn Lavinia, South Croydon… det var alt. Var det en vigtig ambition at uddybe karakteren? “Absolut, at give hende et fuldt følelsesliv og en fuld historie. Vi så hende som baby. Vi så hendes mor og far. Vi så, hvad der skete med Andrea Yates [en skoleveninde, der døde, da hun faldt ned fra en mole], for det ændrede hendes liv. Jeg elskede at udfylde alle de huller i hendes liv. Ikke kun det, men at give hende et barn, at give hende ansvar.
“Og altid bevare Sarah Janes spidsfindighed,” tilføjer Davies. “Der var stadig scener, hvor hun var lidt kølig, fordi hun engang var meget ensom, og det kunne have efterladt et ekko i hende. Jeg tror, at hun ved slutningen af serien må have den mest realiserede historie af alle Doctor Who-ledsagere – og jeg taler om ægte tv-kanon. Vi gjorde det ved hende, og det elsker jeg! Jeg er så stolt af det.”
Ikke alle de planer, de udtænkte, blev til noget. En af dem, der ikke blev til noget, var at få Freema Agyemans Martha Jones med i den afsluttende ‘Enemy Of The Bane’ i anden sæson. “Hun skulle være den ledsager, der var med i alle serierne – hun skulle være med i Torchwood, så The Sarah Jane Adventures. Så kom Chris Chibnall og tilbød hende Law and Order UK, og det kan man jo ikke sige nej til,” griner Davies.
Marthas tab var Brigadierens gevinst, da den gamle soldat Nicholas Courtney hurtigt blev kaldt tilbage til aktiv tjeneste til et omarbejdet manuskript. “På grund af Nicholas Courtneys alder var han ikke så meget med i den historie. Martha ville have siddet i den bil med Sarah Jane og kørt rundt og opklaret forbrydelser sammen.”
Andre kendte ansigter var David Tennant og Matt Smith som Doktoren, og Katy Manning som Jo Jones (nÉe Grant). SJA tiltrak også imponerende gæstestjerner til et ydmygt børneshow: Russ Abbot, Jane Asher, Samantha Bond, Nigel Havers, Suranne Jones, Phyllida Law, Eddie Marsan, Bradley Walsh … Hvordan klarede de det?
“Da jeg kom ind og skrev ‘Death Of The Doctor’, halverede jeg bogstaveligt talt mit honorar, for nogle gange er man nødt til at gøre det for børnefjernsyn,” siger Davies. “Jeg tror også, at skuespillere nogle gange ville gøre det. De ville komme og gøre det, fordi de vidste, at de ville have det sjovt, og jeg formoder, at deres honorarer ikke var så store, som de normalt ville være… Og der er altid en lille pulje penge til en gæstestjerne et eller andet sted.”
Kontanter på loftet
(Billedkredit: BBC)
“Det er værd at sige, at vi af og til havde lidt ekstra finansiering fra BBC Drama,” fortsætter han. “Jane Tranter [Head of Fiction] elskede The Sarah Jane Adventures – vi kunne aldrig have sat det i gang uden et boost af penge udefra Children’s. BBC Drama gav os et engangsbeløb til at bygge det stående sæt af Sarah Janes loft, ellers havde vi aldrig haft råd til det. Min Gud, penge er knappe i børne-tv. Det er derfor, vi brugte en masse Doctor Who-monstre – vi brugte Sontarans, da Doctor Who lige var færdig med dem. Bogstaveligt talt for at spare penge.”
Budgetterne blev endnu strammere omkring 2008, efter finanskrisen ramte. Med serie 3 blev optagelsestiden for serien reduceret fra 15 uger til 12 uger. “Så et afsnit skulle optages på fem dage,” siger Davies. “Det er meget for en serie på 25 minutter.” Åbningsteaseren, der blev introduceret i den serie, var et pengebesparende trick. “Kan du huske den lille scene i begyndelsen, hvor Clyde siger: ’13 Bannerman Road er der, hvor Sarah Jane Smith bor…’? Den blev bogstaveligt talt sat ind for at udvide spilletiden!”
Hvor kort tid taler vi om? Var de nødt til at lave f.eks. fem 25-minutters SJA-episoder for prisen af en 45-minutters Doctor Who-episode? “Ikke helt det. Men mere eller mindre. Det var meget, meget småt med penge. Hvert eneste år sagde Children’s: “Vi ved ikke noget om det her…” – og det var deres bedste program.
“Men sådan er BBC. Folk er ikke klar over det. De er enormt pressede på penge. Og det blev sværere og sværere. Det er rart at forestille sig, at hvis vi ikke havde mistet Lis, ville showet have fortsat for evigt, men jeg er ikke sikker på, at det ville have gjort det, fordi pengene var så knappe til sidst.”
Hvilket bringer os til det triste emne om Elisabeth Sladens kræftdiagnose i februar 2011. Det siger meget, at den første person, hun fortalte det til, var Davies, som hun ringede til på vej tilbage fra lægen. “Jeg forgudede hende,” siger han. “Vi havde sådan et dejligt forhold. Det var mere end et arbejdsforhold. Jeg så hende ikke så tit, men vi skrev sammen hver dag.
“Det viser også, hvor flittig hun var,” tilføjer Davies om det opkald. “Hun ringede også til mig af arbejdsmæssige årsager. Hun var meget bevidst om, at et helt hold af mennesker ventede på hende. Hun forestillede sig, at de ville blive arbejdsløse på grund af hendes sygdom. Jeg ved, at hun hele tiden bar det med sig som en bekymring.”
Da produktionen var sat på pause, efter at optagelserne af seks historier til serie 4 var blevet til yderligere tre historier til en femte serie, var Sladen – en meget privat kvinde – i stand til at holde sin sygdom ude af offentlighedens søgelys. I de tidlige morgentimer tirsdag den 19. april 2011 døde hun på Meadow House hospice i Southall. Hun blev 65 år.
“Jeg sendte hende en sms den sidste søndag, tror jeg, men hun svarede ikke, fordi hun var meget syg på det tidspunkt,” husker Davies. “En af de ting, hun sagde til sin mand, var: ‘Sig til Russell, at jeg er ked af, at jeg ikke svarede på hans sms’.”
Davies tager en dyb indånding. “Sikke en kvinde. Hun fortalte os aldrig helt, hvor slemt det var, Gud velsigne hende. Det var helt privat mellem hende og hendes familie, og det forstår jeg godt. Jeg vil aldrig glemme chokket den dag. Vi havde ingen anelse om, at det var så slemt eller så tæt på.
“Jeg var nødt til at gå live på BBC News 24, og det ramte mig stadig – ‘Åh gud, hun er død’. De havde hastet mig til et studie i LA, og jeg sad der og tænkte: ‘Græd ikke i nyhederne. Fremhæv hende ikke, for så kommer historien til at handle om mig’. Jeg sad der og indså, at børn skulle have at vide, at deres helt var død. Forfærdelig situation, så trist.”
De tre historier i dåsen blev sendt i oktober som en forkortet femte serie. Afbrudte historier til seriens anden halvdel inkluderede et første udkast til et manuskript af Gareth Roberts og Clayton Hickman, hvor supercomputeren Mr Smith tog menneskelig form med bowlerhat og John Steed-agtige træk. Rani og Clyde ville være kommet ind i det Narnia-lignende rige The Neverside via en elevator på et aviskontor i ‘The Thirteenth Floor’; Phil Fords tredje manuskriptudkast blev senere omarbejdet til Wizards vs Aliens, et CBBC-show udtænkt af Davies og Ford for at holde SJA-holdet i arbejde.
I den sidste historie ville Sky være blevet afsløret som datter af den tilbagevendende Big Bad the Trickster. Den kunne også have sluttet med, at Rani og Clyde rejste (Mohindra og Anthony havde besluttet sig for at komme videre), måske som et par – og muligvis endda ødelæggelsen af Bannerman Road 13. Men alt dette hang i luften.
Davies havde også generelle planer om at opretholde traditionen med seer-boostende crossovers. “Hvis The Sarah Jane Adventures var fortsat, ville jeg have gjort det med hver ny doktor – jeg ville have sagt: ‘Må vi ikke nok få Peter? Må vi ikke nok få Jodie?
“Åh,” gisper han, henført af tanken, “kan du forestille dig Jodie Whittaker og Lis Sladen på skærmen sammen? Sikke en historie, det ville have været! Sikke en skam.”
Gyldne år
(Billedkredit: BBC)
Når man ser tilbage, var 2007-2011 en gylden æra for Doctor Who med tre forskellige serier – Who, Torchwood og SJA – i produktion på samme tid.
MCU har snuppet ideen fra DWU, foreslår vi. “Det tror jeg nok!” griner Davies. “Omkring 2008 kom presset på BBC. Nogle gange tænker folk: ‘Åh, Steven [Moffat] og Chris [Chibnall] holdt det ikke kørende’ – det kunne man ikke, der er ikke en øre til overs længere. Derfor er man nødt til at gøre Doctor Who større, som vi gør nu. Vi har brug for penge udefra, fordi BBC ikke har råd til at lave noget som helst.”
Nu hvor BBC samarbejder med Disney om Who, har spekulationerne naturligvis drejet sig om potentielle spin-offs. Som en, der brænder for børne-tv, er et børneshow så en langsigtet ambition for Davies? “Det er et ideal, men vi er på vej tilbage til en verden, hvor der er endnu færre penge til børne-tv,” siger Davies. “Selv med al god vilje i verden ville vi desværre have meget svært ved at gøre det nu. Der er fantasy-shows – de laver ting. Men vores ting er dyre. Man skal også sørge for, at spin-offs ser lige så godt ud som hovedserien for at bevare hele brandet – det er også en del af problemet. Så det er virkelig vanskeligt. Der er ingen plan for børneprogrammer i øjeblikket, og det er jeg ked af, men bare det at få råd til det ville være svært.
“Forhåbentlig!” tilføjer han. “Vi skal nok nå det, giv os tid.”Vi krydser fingre, for der er så mange muligheder. Nyssa And The Lazars? Perpugilliam Of The Brown: Warrior Princess? Mels Megabyte Modems? Som SJA’s sidste billedtekst sagde: “Historien fortsætter – for evigt”…
Alle fem serier af The Sarah Jane Adventures kan ikke streames på BBC iPlayer. For mere, se vores udvalg af de bedste nye tv-serier, der er på vej.