Dragon Age: Inquisition vandt flere Game of the Year-priser i 2014, men hvis du spillede det for første gang 10 år senere, ville du måske ikke vide det. Inquisition er et fascinerende mikrokosmos af sin plads i videospilhistorien, en tid, hvor alt skulle være en åben verden på en eller anden måde. Resultatet er et spil, der skinner i sine øjeblikke af kompleks historiefortælling, men som går i stå på grund af unødvendige fetch quests og open world-design.
Men det, der måske er endnu mere fascinerende, er Inquisitions sidste DLC, Trespasser, som formår at være det absolutte højdepunkt i hele serien. Det er en herlig indkapsling af alt det, serien gør godt, og et af de vigtigste stykker historie på vej ind i det kommende Dragon Age: The Veilguard. Faktisk føles Trespasser så vigtig, at jeg har svært ved at forestille mig nogen gå ind i Veilguard uden den vigtige kontekst, men desværre er det ikke det nemmeste at spille.
Ingen forventer inkvisitionen
(Billedkredit: BioWare)Hvad bliver det næste?
(Billedkredit: BioWare)
Vores preview af Dragon Age: The Veilguard indeholder over syv timers spilletid samt interviews med spillets kreative direktør.
Trespasser blev oprindeligt udgivet i september 2015 og fungerer som en epilog til Inquisition, snarere end som et selvstændigt eventyr. Det betyder desværre, at du ikke kan spille Trespasser, før du faktisk har gennemført Inquisitions hovedhistorie.
Det er en skam, for Trespasser er uden sammenligning den bedste del af Inquisition. Det foregår to år efter hovedspillet, og du og alle dine venner er igen samlet i Orlais’ vinterpalads for at deltage i en høring, der skal afgøre inkvisitionens skæbne, nu hvor den verdensødelæggende trussel er blevet besejret.
Det er en smart opsætning, der virkelig lader BioWare læne sig op ad den stærke karakteristik og skrivning af hvert gruppemedlem – hvilket er det, studiet altid har været bedst til. Det er et fascinerende kig på, hvordan dine valg som spiller har formet hver enkelt følgesvend og selve verden – er dine venner glade for at se dig eller modvillige? Så mange af dine valg, selv de små, er integreret i Trespasser, hvilket virkelig bidrager til følelsen af en verden, der trækker vejret, og som er bygget op omkring dig.
Ud over dette fokus på gruppemedlemmer har Trespasser det hele – et stærkt kernemysterium, store kampe, der udfordrer dit holds taktik, udforskning, der giver ekstra historie og historiedetaljer, og en ægte følelsesmæssig mavepuster af et twist.
Dragon Age: Inquisition vandt flere Game of the Year-priser i 2014, men hvis du spillede det for første gang 10 år senere, ville du måske ikke vide det. Inquisition er et fascinerende mikrokosmos af sin plads i videospilhistorien, en tid, hvor alt skulle være en åben verden på en eller anden måde. Resultatet er et spil, der skinner i sine øjeblikke af kompleks historiefortælling, men som går i stå på grund af unødvendige fetch quests og open world-design.
Men det, der måske er endnu mere fascinerende, er Inquisitions sidste DLC, Trespasser, som formår at være det absolutte højdepunkt i hele serien. Det er en herlig indkapsling af alt det, serien gør godt, og et af de vigtigste stykker historie på vej ind i det kommende Dragon Age: The Veilguard. Faktisk føles Trespasser så vigtig, at jeg har svært ved at forestille mig nogen gå ind i Veilguard uden den vigtige kontekst, men desværre er det ikke det nemmeste at spille.
Ingen forventer inkvisitionen
(Billedkredit: BioWare)Hvad bliver det næste?
(Billedkredit: BioWare)
Vores preview af Dragon Age: The Veilguard indeholder over syv timers spilletid samt interviews med spillets kreative direktør.
Trespasser blev oprindeligt udgivet i september 2015 og fungerer som en epilog til Inquisition, snarere end som et selvstændigt eventyr. Det betyder desværre, at du ikke kan spille Trespasser, før du faktisk har gennemført Inquisitions hovedhistorie.
Det er en skam, for Trespasser er uden sammenligning den bedste del af Inquisition. Det foregår to år efter hovedspillet, og du og alle dine venner er igen samlet i Orlais’ vinterpalads for at deltage i en høring, der skal afgøre inkvisitionens skæbne, nu hvor den verdensødelæggende trussel er blevet besejret.
Det er en smart opsætning, der virkelig lader BioWare læne sig op ad den stærke karakteristik og skrivning af hvert gruppemedlem – hvilket er det, studiet altid har været bedst til. Det er et fascinerende kig på, hvordan dine valg som spiller har formet hver enkelt følgesvend og selve verden – er dine venner glade for at se dig eller modvillige? Så mange af dine valg, selv de små, er integreret i Trespasser, hvilket virkelig bidrager til følelsen af en verden, der trækker vejret, og som er bygget op omkring dig.
Ud over dette fokus på gruppemedlemmer har Trespasser det hele – et stærkt kernemysterium, store kampe, der udfordrer dit holds taktik, udforskning, der giver ekstra historie og historiedetaljer, og en ægte følelsesmæssig mavepuster af et twist.
Det føles, som om Trespasser ser på Dragon Age-trilogien og stykke for stykke udvinder de bedste dele – den tætte gruppedynamik i Dragon Age 2, de filosofiske overvejelser om, hvorvidt du virkelig kan ændre verden fra Origins, og kampmøder, der føles narrativt meningsfulde som i Inquisition.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra GamesRadar+
Ugentlige oversigter, fortællinger fra de fællesskaber, du elsker, og meget mere
Kontakt mig med nyheder og tilbud fra andre Future-brandsModtag e-mail fra os på vegne af vores betroede partnere eller sponsorerVed at indsende dine oplysninger accepterer du vilkår og betingelser og fortrolighedspolitik og er 16 år eller derover.