Vores dom
Mortal Kombat-filmen udmærker sig, når den lader kampene tale. Resten af tiden falder det simpelthen fladt
Mortal Kombat, ved du måske, tilfældigvis er en videospiltilpasning – og det skal straks få dig til at tilpasse dine forventninger. Hvor den oprindelige Mortal Kombat – udgivet i 1995 og instrueret af Paul WS Anderson – tog det brutale kildemateriale og omdannede det til en hjerneløs, men sjovt kæmpende film, går genstart en mere seriøs vej, forstærker den umådelige vold og afviser enhver følelse af karakter. Den nye tilpasning kan være fyldt med action, men heltene er kedelige som grøftvand, og Jordens angribere er skurke, der er revet fra en manusforfatteres lærebog.
Hovedpersonen Cole Young (Lewis Tan), der er oprettet specielt til filmen, er en tidligere MMA-mester, der kæmper for skifteændring for at støtte sin familie. Indtast Jax (Mehcad Brooks), tidligere af specialstyrkerne, der sender Cole til Sonya Blade (Jessica McNamee). Cole har en dragetatovering – med ham siden fødslen – som signaliserer, at han faktisk er forkæmper for Earthrealm, valgt til at kæmpe mod Netherrealms fjender i en konkurrence kendt som Mortal Kombat. “Se, de stavede det forkert,” siger Cole under en eksponeringsdump. Desværre er det stort set hans eneste mindeværdige linje, hvor føringen blandes i baggrunden for hans egen historie.
Sonya præsenterer os for et par nyttige dokumenter og introducerer en anden fighter, Kano (Josh Lawson), en klog knækende, ølelskende Aussie. Direktør Simon McQuoid skynder os hurtigt vores karakterer til et andet sted, hvor vi udsættes for yderligere udstilling og introduceres til flere hovedpersoner – Raiden, Liu Kang og Kung Lao. Derfra kan vores helte hurtigt komme til lidt træning inden den egentlige turnering begynder.
Mortal Kombat er ikke særlig interesseret i at udvikle disse karakterer ud over bare klichéer. Tag for eksempel den Terminator-lignende Sub Zero (Joe Taslim), en ondskabsfuld styrke, der kunne have haft en interessant baggrundshistorie, men alligevel tilbydes vi meget lidt. I stedet er Sub simpelthen en bonde, der hører til den sjælsugende Shang Tsung (Chin Han), der selv får nul motivation ud over at ville overtage Earthrealm.
Der er simpelthen for mange tegn givet for meget at gøre. Mortal Kombat ønsker at samle sine egne Avengers, men har ikke plads til at gøre dem elskelige individer. Det er til dels skyld i, at dette er en næsten alt for nøjagtig tilpasning af Mortal Kombat, en serie, der er mest kendt for dødsfald, de frygtelige dræbertræk, der fik hver mor i 90’erne til at forbyde deres børn at spille videospil. McQuoid ønsker at skildre disse bevægelser i al deres blodige ære, samtidig med at vi får os til at tænke på de tegn, der dræbes. Som et resultat strækker filmskaberen for meget, og alt mellem handlingen trækker.
Heldigvis lever Mortal Kombat dog nogle få hurtige store bogstaver, når kampene taler. Hver kamp er smukt skudt og koreograferet med nogle fremragende dødsfald, der bedst nydes midt i en brølende biografmængde. I mellemtiden bringer skuespillerne teknisk knowhow til deres roller, især Tan og Taslim, hvilket forbedrer disse scener, ligesom hver karakter har deres egen visuelt forskellige kampstil. Derudover skaber deres evner nogle visuelt spændende øjeblikke, der vil nydes mest af hengivne spillere. Så hvis du kan klare det gennem den forudsigelige historie og dystre dialog, så er de brutale kampe helt sikkert spændende briller. En film at slukke for og tilslutte.
Dommen2
2 ud af 5
Mortal Kombat-filmanmeldelse: “Store kampe, forfærdelige karakterer”
Mortal Kombat-filmen udmærker sig, når den lader kampene tale. Resten af tiden falder det simpelthen fladt
Mere info
| Tilgængelige platforme | Film |
| Genre | Handling |
Mindre