Jeg kæmpede mig ud af Tartaros, men blev sendt derned igen. Det er, hvad essensen af Hades 2 ser ud til at være, tænker jeg for mig selv, mens jeg studerer dette års annonceringstrailer nøje. Udvikleren Supergiant har været sparsom med detaljer, siden spillet blev annonceret, men når jeg suger til mig af den genkendelige kunststil, animationerne og det svævende soundtrack, bliver jeg mindet om, hvorfor der ikke er noget spil, der er helt som Hades. Det var tydeligt, at studiet havde fundet guld, selv da det kom ud i tidlig adgang i 2018. Hades leverer en narrativt drevet roguelike-oplevelse, der føles tvangspræget, kinetisk og bare sjov – og det var ikke uden grund, at det var en af mine største laster i hele 2021.
Efterfølgeren ser ud til at minde mig om, hvad der cementerede originalen som et af de bedste roguelikes, jeg nogensinde har spillet. Den nye hovedperson MelinoË går i sin brors brændende fodspor, og hvis traileren antyder det, jeg tror, den gør, vil hun denne gang starte på overfladen og dykke ned i underverdenen. Jeg glæder mig helt vildt til at vende tilbage til Supergiants teatralske land med guder, gudinder og skyggerne derimellem, men da der endnu ikke er bekræftet ret meget om Hades 2’s historie og omgivelser, vender jeg mig mod mytologien for at udfylde hullerne og komme med mine egne gæt.
Blod og mørke
(Billedkredit: Supergiant Games)Kærlighed ved første kamp
(Billedkredit: Supergiant Games)
Hades hjalp mig med endelig at blive forelsket i roguelikes.
En ting ved Hades 2, som næsten er blevet bekræftet i teaser-traileren, er, at spillet vil vende op og ned på sit oprindelige format. Vi ser MelinoË sparre med Hecate oppe på overfladen, hvilket fremgår af træerne, græsset og nattehimlen over hovedet. Det antydes kraftigt, at vi i stedet for at kæmpe os op gennem Helvedes lag, som Zagreus i det første spil, vil grave os ned gennem dem for at bringe “død over Kronos”.
At opleve helvede på hovedet er spændende for mig. Det ville være for nemt for udvikleren Supergiant bare at genbruge gamle aktiver og lade os vende tilbage til Elysium, Asphodel og Tartarus i stort set samme tilstand, som vi har set dem før. Det ser ikke ud til at være tilfældet i Hades 2, da de glimt, vi har fået af Melinoës underverden, ser markant anderledes ud end Zagreus’.
Det får mig til at tro, at vi kan se frem til en meget mørkere og mere uhyggelig oplevelse end i det første spil. Traileren til annonceringen af Hades 2 viser de levende blå og grøntonede enge i det, der ligner Elysium, nu med knudrede træer, lilla kugler og mystiske segl overalt. Senere, under en samtale med den inkarnerede undergang Moros, ser det ud til, at MelinoË står i et totalt goldt land indrammet af sorte, bladløse træer. Hvis dette virkelig er heltenes paradis, har det fået en langt mere uhyggelig atmosfære, siden vi sidst så det.
(Billedkredit: Supergiant Games)
Med Melinoës baggrund i græsk mytologi giver det mening. Hun er en ktonisk nymfe, der bringer mareridt og galskab, og hendes oprindelse i en orfisk hymne forbinder hende ikke kun med Fury-søstrene, men også med Hecate, magiens gudinde. Vi ser Hecate i traileren til Hades 2, hvor Supergiants fortolkning viser hende som en slags mentor, der forbereder MelinoË på hendes rejse ind i Helvede for at befri sin far. Både MelinoËs og Hecates oprindelse giver mig håb om en Hades 2-oplevelse, der tager fat på de mørkere hjørner af den græske mytologi, og med nye figurer som Nemesis, Doom og et fokus på en hævnhistorie tror jeg ikke, at jeg er helt ved siden af, når det gælder spillets narrative intentioner.
Denne “hævn for din familie”, som Hecate har lovet, ser ud til at have noget at gøre med Melinoës søgen efter at befri Hades. Han vises kort i traileren, lænket et sted i underverdenen som en formodet fange af sin far, den græske titan Kronos. Men hvem MelinoËs far i virkeligheden er, kan være en helt anden historie, der udforskes i Hades 2, og jeg har allerede nogle teorier.
Tid til at dræbe
(Billedkredit: Supergiant Games)
Hades er en veritabel sæbeopera i sig selv med sin flamboyante rollebesætning, der ofte bliver offer for drama af guddommelige proportioner.
Det farverige persongalleri var et af de største kritikpunkter i Hades for mig, og ud fra det, jeg har set indtil videre, kunne det meget vel være tilfældet i Hades 2. Jeg er især interesseret i at se, hvordan (og om) Supergiant vil bringe olympierne, Zagreus og Hades’ kone Persefone tilbage – i betragtning af at sidstnævnte gudinde kunne spille en vigtig rolle, som jeg ikke havde set komme. Målet med spillet ser ud til at være at besejre Kronos, tidens gud og far til Zeus og Hades. Men jeg tror, at der er mere i Hades 2 end blot at knuse en titan.
I den græske mytologi anses MelinoË for at være delvist synkretiseret med sin mor Persefone. Det er et fint udtryk for, at to separate figurer i mytologien kombineres for at forene aspekter af begge under én figur. Det samme antydes på mange måder om Zagreus og Hades, hvilket får mig til at spekulere på, om Persefone og hendes datter vil blive præsenteret for en lignende forældre-barn-rivalisering i Hades 2. Da Persefone ikke ses nogen steder i traileren, er det svært at gætte på den front. Men med hensyn til Melinoës ophav spekulerer jeg på, om det alligevel er Hades, hun er ude på at befri.
(Billedkredit: Supergiant Games)
Supergiant kan godt afvise dette af kreative grunde, men ifølge mytologien er MelinoË faktisk Zeus’ datter – ikke Hades’, da lynguden “snød” Persefone ved at vise sig for hende som sin bror i stedet. Traileren slutter med, at MelinoË hvisker “Vent på mig, far”, men hvem taler hun egentlig til? Hvor er Zeus og alle olympierne, mens det her foregår?
I ethvert andet spil ville denne idé om en Maury-agtig “du-er-ikke-faderen”-afsløring måske føles en smule for sæbeoperaagtig. Men Hades, med dets flamboyante rollebesætning, der ofte bliver offer for drama af guddommelige proportioner, er en veritabel sæbeopera i sig selv. Fjendskabet og spændingerne mellem Zeus og Hades har været under opbygning siden det første spil; hvem siger, at der ikke er mere end én grund til det?
Uanset om disse gætterier holder vand eller ej, så glæder jeg mig utroligt meget til Hades 2, når jeg ser traileren for annonceringen. Der er så mange veje, Supergiant kan gå med dette spil, og når man arbejder med kildemateriale, der er så åbent for fortolkning som græsk mytologi, er det sikkert at sige, at intet er udelukket.
Hvis du elsker Hades, kan du læse min anmeldelse af Lysfanga: The Time-Shift Warrior, som er et isometrisk actioneventyr, der har meget til fælles med Supergiants.