Det første valg i Dragon Age The Veilguard beder dig om at vælge mellem dine ord eller dine næver. For mig behøver jeg ikke engang at tænke over det. Jeg følger mit hjerte og vælger det første og foretrækker altid at tale mig ud af tingene … eller ind i tingene, alt efter hvad der er tilfældet. “Du er måske for charmerende til dit eget bedste”, bemærker Varric, og jeg følger straks op med at genopleve min yndlingsrollespilstilgang fra Dragon Age 2. Men hvordan? Jo, det er alt sammen takket være den humoristiske dialogmulighed. Ja, det lilla spøgefugl-ansigt, der giver dig mulighed for at give svar med en underholdende (nogle gange sarkastisk) tone i samtalen, er en velkommen tilbagevenden i BioWares seneste rollespil, og det skuffer aldrig.
Uanset om du bliver kastet ud i spændingerne mellem tempelridderne og magikerne i Kirkwall, eller du forsøger at redde Thedas fra gamle elverguder i nord, skader det aldrig at bringe en smule lethed til bordet, vel? Som Hawke i Dragon Age 2 valgte jeg altid at være charmøren, der fortalte historier så høje som Varrics og kom ud af risikable situationer med min sølvtunge alene – alt imens jeg droppede nogle seriøst sjove replikker, der skar igennem en historie fyldt med tragedie og mørke. Alle disse år senere har jeg genfundet præcis den samme tilgang i The Veilguard og elsker hvert minut af det. Ikke alene fortsætter den med at levere nogle af de mest mindeværdige udvekslinger, men den giver også næring til Rooks personlighed og giver dem en charmerende kant, der ikke er til at slå.
Humor og hjerte
(Billedkredit: EA)
Man må give Rook og Hawke, at de befinder sig i nogle ret ekstreme situationer i både Dragon Age 2 og Dragon Age The Veilguard. Hvis det ikke er Hawke, der har at gøre med blodmagiske ritualer og kæmpeedderkopper, så er det Rook, der kæmper mod skimmelblærer, kæmpedrager og gamle guder. Så hvorfor ikke grine af faren? For mig er det den ultimative måde at spille en skurk på, som bøjer reglerne og laver sjov for at klare de rædsler, de står over for. I Dragon Age 2 var der selvfølgelig den ekstra fordel ved at vælge det humoristiske svar, at det blev godkendt af Varric Tethras, den fantastiske historiefortæller og armbrøstsvinger – også kendt som den bedste ven, en slyngel nogensinde kunne håbe på at få.
Vender tilbage til Thedas
(Billedkredit: BioWare)
10 år senere markerer udgivelsen af Dragon Age: The Veilguard tilbagevenden til en RPG-serie, der har haft en varig indflydelse på mit liv.
Det første valg i Dragon Age The Veilguard beder dig om at vælge mellem dine ord eller dine næver. For mig behøver jeg ikke engang at tænke over det. Jeg følger mit hjerte og vælger det første og foretrækker altid at tale mig ud af tingene … eller ind i tingene, alt efter hvad der er tilfældet. “Du er måske for charmerende til dit eget bedste”, bemærker Varric, og jeg følger straks op med at genopleve min yndlingsrollespilstilgang fra Dragon Age 2. Men hvordan? Jo, det er alt sammen takket være den humoristiske dialogmulighed. Ja, det lilla spøgefugl-ansigt, der giver dig mulighed for at give svar med en underholdende (nogle gange sarkastisk) tone i samtalen, er en velkommen tilbagevenden i BioWares seneste rollespil, og det skuffer aldrig.
Uanset om du bliver kastet ud i spændingerne mellem tempelridderne og magikerne i Kirkwall, eller du forsøger at redde Thedas fra gamle elverguder i nord, skader det aldrig at bringe en smule lethed til bordet, vel? Som Hawke i Dragon Age 2 valgte jeg altid at være charmøren, der fortalte historier så høje som Varrics og kom ud af risikable situationer med min sølvtunge alene – alt imens jeg droppede nogle seriøst sjove replikker, der skar igennem en historie fyldt med tragedie og mørke. Alle disse år senere har jeg genfundet præcis den samme tilgang i The Veilguard og elsker hvert minut af det. Ikke alene fortsætter den med at levere nogle af de mest mindeværdige udvekslinger, men den giver også næring til Rooks personlighed og giver dem en charmerende kant, der ikke er til at slå.
Humor og hjerte
(Billedkredit: EA)
Man må give Rook og Hawke, at de befinder sig i nogle ret ekstreme situationer i både Dragon Age 2 og Dragon Age The Veilguard. Hvis det ikke er Hawke, der har at gøre med blodmagiske ritualer og kæmpeedderkopper, så er det Rook, der kæmper mod skimmelblærer, kæmpedrager og gamle guder. Så hvorfor ikke grine af faren? For mig er det den ultimative måde at spille en skurk på, som bøjer reglerne og laver sjov for at klare de rædsler, de står over for. I Dragon Age 2 var der selvfølgelig den ekstra fordel ved at vælge det humoristiske svar, at det blev godkendt af Varric Tethras, den fantastiske historiefortæller og armbrøstsvinger – også kendt som den bedste ven, en slyngel nogensinde kunne håbe på at få.
Vender tilbage til Thedas
(Billedkredit: BioWare)
10 år senere markerer udgivelsen af Dragon Age: The Veilguard tilbagevenden til en RPG-serie, der har haft en varig indflydelse på mit liv.
Heldigvis er The Veilguard også hjemsted for en række følgesvende, som også kommer til at sætte pris på min humor og charme. Og ligesom i Dragon Age 2 elsker jeg, hvordan den humoristiske mulighed er med til at forme Rooks personlighed i løbet af rollespillet. Når jeg f.eks. har en hjertelig samtale med Bellara, får jeg Rook til at indrømme, at hun ikke er særlig god til alvorlige emner, og at hun foretrækker at bruge humor, når tingene bliver svære. Det er kun ét svar i det store hele, men jeg har andre samtaler, der fremhæver det samme træk, og det begynder virkelig at føles, som om jeg har opbygget et billede af, hvem Rook er, og hvordan andre ser hende gennem mine foretrukne dialogmuligheder.