Er det bare mig, eller er Rambos klippespring det ypperste inden for actionfilm?

“Kunne det overhovedet ske? Absolut,” siger Sylvester Stallone i DVD-kommentaren til First Blood. Og deri ligger hemmeligheden bag 1982-filmens mest hjertestoppende actionsekvens. Tja, det og det faktum, at vi aldrig havde set noget lignende før.

Du kender scenen; den er ikonisk. Men lad os alligevel opsummere: Vietnamveteranen John Rambo (Stallone) er blevet arresteret for løsgængeri, da han var på gennemrejse i bjergbyen Hope i Washington. Han bliver brutalt mishandlet af sherif Teasle (Brian Dennehy) og hans mænd, bryder ud af politistationen og forfølges ind i skoven af politi og hunde, indtil han hænger fra en klippevæg.

Den sadistiske vicepolitiinspektør Art Galt (Jack Starrett) ankommer i en helikopter og begynder at skyde… og så, chokerende nok, skubber Rambo sig ud fra klippen og styrter ned, ned, ned, ind i et træ, hvis grene bremser hans fald nok til at resultere i alvorlige skader (cue enormt indflydelsesrig selvkirurgisk scene), men ikke døden.

Da man så filmen i 1980’erne, var der ingen, der forventede, at han ville springe. Uanset hvor desperat situationen var, var det bare for skandaløst, især i et actiondrama med en jordnær tone. Nu, hvor ikke bare superhelte, men også John Wick, Fast-familien og alle Liam Neesons figurer er uforgængelige, er et sådant stunt obligatorisk.

Det blev udført i tre takes, hvor stuntmanden Buddy Joe Hooker udførte springet, og Stallone faldt gennem den sidste tredjedel af træet (han brækkede et ribben i tredje take), og det er farligt. “Det var nemt at spille smerten,” siger Stallone, da han husker, at han ramte græsset.

Man får bare ikke den fare, den rædsel, den ærefrygt, når man ser CGI – og selv Tom Cruises ægte set-pieces kan ikke genskabe det stød, det giver at se sådan noget for første gang. Det var “mission: improbable”, dengang Tom spillede hovedrollen i teenage-sexkomedien Losin’ It.

Der er selvfølgelig langt mere imponerende koreograferede actionscener af folk som Kurosawa, Peckinpah, Hill, Woo, Cameron, Mann og mange flere. Men der har aldrig igen været en spænding, der kan måle sig med Rambos spring, hvor din kæbe falder i takt med hans nedstigning. Eller er det bare mig?

• Er det bare mig, eller burde flere film have pauser?
• Er det bare mig, eller kræver blockbusters for meget hjemmearbejde?
• Er det bare mig, eller er “Emo Parker”-scenen en Spider-klassiker?