“Come, it is time to keep your appointment with the Wicker Man,” siger Christopher Lees Lord Summerisle i den berygtede næstsidste scene, lige før detektiven møder sin brændende skæbne. På dette tidspunkt i filmen er det let at se beboerne i Summerisle som skurkene i denne historie, der fanger en uskyldig mand og ofrer ham for deres afgrøders skyld og deres generelle overlevelse. Men med tiden kommer forandring, og da der er gået hele 50 år siden udgivelsen af Robin Hardys The Wicker Man, kan vi se på filmen som et eksempel på, hvordan uvidenhed om andre kulturer end ens egen kan have forfærdelige konsekvenser. Hvem havde egentlig skylden her?
Alvorlige konsekvenser
(Billedkredit: Studio Canal)
Vi ved godt, hvor absurd det lyder, at en mand, der bliver myrdet for blot at være til stede et sted, der er fremmed for ham, på nogen måde skulle have fortjent denne gengældelse. Og før nogen alarmerer myndighederne, nej, vi tolererer ikke mord, men vi kan ikke lade være med at holde med de lokale. Det er en tendens, vi har set gentagne gange i løbet af de fem årtier, der er gået, både i folk horror-subgenren og uden for den.
I Ari Asters mesterværk Midsommar fra 2019 ser vi en gruppe amerikanske studerende komme ind i et malerisk svensk kollektiv for at undersøge gruppens særegne levevis i forbindelse med et specialeprojekt. I løbet af filmen behandler amerikanerne HÅrga som noget, der skal studeres og dømmes, og en af dem roder i hellige dokumenter, mens en anden håber på at forføre en ung pige. Når hvert medlem får sin straf, føler vi næsten en følelse af lettelse og retfærdighed.
Et mere ekstremt eksempel findes i den gyserfilm, der rystede de tidlige 80’ere, Ruggero Deodatos Cannibal Holocaust, hvor en gruppe vesterlændinge invaderer et isoleret samfund i Amazonas, filmer og håner bosætterne og endda går så vidt som til at overfalde en af dem.
The Wicker Man er ikke så sort og hvid i sin moral. Edward Woodwards sergent Howie gør faktisk aldrig noget forkert, lovligt, hvilket gør hans død endnu mere chokerende. Vi er dog nødt til at påpege, at han bliver advaret af de lokale flere gange. Både Willow, udlejerens datter, og skolelæreren råder ham til at tage af sted inden festen. May Morrison, der driver postkontoret, påpeger hans kulturelle uvidenhed og siger: “Hold op med at blande dig i ting, der ikke kommer dig ved.”
Vi skal huske, at ligesom i Cannibal Holocaust har detektiven at gøre med en gruppe, der er isoleret fra resten af verden, og det inkluderer, hvad vi betragter som “normalt” med hensyn til værdier, moral og etik. Hvis du har levet i et samfund med strenge traditioner hele dit liv, så er det sandsynligt, at du vil fortsætte disse traditioner, selv hvis det betyder, at du går imod normer eller loven.
Fællesskab vs. lov
(Billedkredit: Studio Canal)
Det bringer os til de ældgamle spørgsmål om natur vs. opdragelse og fællesskab vs. lov. Hvordan kan vi vide, at det, vi gør, er forkert, hvis vi har lært, at det er rigtigt? Det samfund, vi fødes ind i, og den uddannelse, vi får, former vores etiske værdier og moralske kompas.
Dette tema er blevet udforsket yderligere i genren. I Eli Roths Green Inferno ser vi for eksempel en gruppe aktivister lande dybt inde i Amazonas, hvor de snart finder sig selv jaget af en kannibalistisk stamme, der er fuldstændig afskåret fra omverdenen. Hvor forfærdeligt og brutalt det end lyder, kender stammen ikke til nogen anden måde at leve på, de ser ikke aktivisterne som mennesker, men som en fremmed magt udefra, hvilket gør barbariet en smule mere forståeligt.
Der er dog en indlysende anden side af denne debat, som vi endnu ikke har taget op. Politimandens død var uundgåelig, og kulten havde hele tiden planlagt at myrde den intetanende betjent, hvilket de afslørede til sidst. Mens de lokale har lokket ham hertil med det formål at dræbe Howie, gør de det af desperation. Deres afgrøder slog fejl året før, og de har brug for et offer for at formilde deres guder af frygt for sult. Det er tydeligvis en ond handling, men den udføres af frygt, og hvad de ser som en nødvendighed.
Frygten for det ukendte
(Billedkreditering: Studio Canal)
Lige fra filmens start bliver vi næsten tvunget til at se Summerisle-beboerne som de andre. Vi bliver sat i den konservative kristne sergent Howies sted, da han ankommer til den lille skotske ø Summerisle for at efterforske en rapport om et forsvundet barn. Gennem hans ret traditionelle, vestlige øjne ser vi beboerne på Summerisles seksuelle udfoldelser og mærkelige hedenske ritualer. Men vi må minde os selv om, at det kun er mærkeligt for politimanden (og nogle af os), fordi det er så langt fra, hvordan han lever.
“Du vil simpelthen aldrig forstå ofringens sande natur,” siger May Morrison og minder Howie om, at han er en outsider og simpelthen ikke forstår den hedenske måde at leve på. Denne mangel på forståelse får Howie til at frygte de lokale og det, han ikke kender.
Frygten for det ukendte er blevet udforsket i utallige gyserfilm og gotisk litteratur, der udspringer af romaner som Bram Stokers Dracula, hvor monstrøsitet og kaos findes i fremmede lande og ukendte mennesker. Denne måde at tænke på er forbundet med selve vores væsen, hvilket på en måde retfærdiggør både Howies og beboerne i Summerisles handlinger, i hvert fald i deres hoveder. På den måde kan vi konkludere, at The Wicker Man ikke bare er en historie om det gode mod det onde eller kristne mod hedninger, men snarere en lektion i at være opmærksom på kulturelle forskelle og vores egne fordomme – og en påmindelse om ikke at stikke næsen i ting, hvor den ikke er ønsket.
The Wicker Man 1973 kan streames på BBC iPlayer i Storbritannien og lejes på Prime Video i USA. Tilbage i det 21. århundrede kan du se vores udvalg af de bedste gyserfilm nogensinde og alle de kommende gyserfilm, der er på vej.