Mine første skridt i The Axis Unseen er forsigtige. Jeg spawner midt i en stor skov med en bue i hånden og ingen erindring om dette sted, eller hvem jeg er. Den langsomme klang af en elektrisk guitar synes at matche min hjerterytme slag for slag, mens jeg kæmper med mine nye omgivelser. Når jeg affyrer en åndspil, kan jeg spejde efter farer, og dens overjordiske blå lys indhyller det mørke terræn i et køligt tæppe af magi. Jeg placerer en lysende markør på en mistænkeligt udseende struktur et par hundrede meter væk, og pludselig bliver jeg revet væk fra min rekognosceringsmission med et tungt bump. Jeg bliver angrebet af et dyr med gevirer og noget, der ligner Bigfoot, og da jeg hurtigt drejer på musehjulet for at skifte til træpile, bliver den stemningsfulde guitarmusik pludselig til en fuldfed metalbanger.
Sådan er en almindelig dag i den mystiske, ubarmhjertige verden i The Axis Unseen. Spillet er et indie-projekt fra Just Purkey Games med en tidligere Skyrim- og Fallout-udvikler i spidsen, og det sætter spillerne op mod en stor verden af fjendtlige væsner, der er opsat på at opsnuse dig. Jeg har endnu ikke oplevet alle drejningerne i den navnløse jægers historie, men der er én ting, jeg kan gøre: jage mit bytte på jagt efter energikilder til at drive mine våben, magi og et begyndende sæt nyttige færdigheder – som forhåbentlig vil få mig ud af klistrede situationer lige så hurtigt, som jeg synes at befinde mig i dem.
Skarpskytte
(Billedkredit: Just Purkey Games)
Det, jeg måske bedst kan lide ved Axis Unseen indtil videre, er den ondskabsfulde blanding af overlevelsesspil og hjertebankende øjeblikke af ægte terror. Understøttet af musikkens evige bølgegang, der accelererer eller aftager i takt med overhængende farer eller kamphandlinger, er oplevelsen en unik sanselig oplevelse, der kræver min fulde opmærksomhed.
Indie Spotlight
(Billedkredit: Sunset Visitor, Fellow Traveller)
**1000xResist er en af spillets bedst skrevne og mest tempofyldte fortællinger.
Til at begynde med er der ikke meget at se på. Endeløse, bølgende jordbakker med enkelte bleghvide klipper udgør det gennemsnitlige terræn på hvert niveau, som man får adgang til ved at gå gennem glitrende døråbninger fra et sikkert hub-område. Men et hurtigt blik op i horisonten afslører gigantiske skeletrester, der leder tankerne hen på for længst afdøde monstre, der engang strejfede rundt i dette land. Heldigvis er de væsener, der lurer her nu, langt mindre – men de er stadig stærke.
Mine første skridt i The Axis Unseen er forsigtige. Jeg spawner midt i en stor skov med en bue i hånden og ingen erindring om dette sted, eller hvem jeg er. Den langsomme klang af en elektrisk guitar synes at matche min hjerterytme slag for slag, mens jeg kæmper med mine nye omgivelser. Når jeg affyrer en åndspil, kan jeg spejde efter farer, og dens overjordiske blå lys indhyller det mørke terræn i et køligt tæppe af magi. Jeg placerer en lysende markør på en mistænkeligt udseende struktur et par hundrede meter væk, og pludselig bliver jeg revet væk fra min rekognosceringsmission med et tungt bump. Jeg bliver angrebet af et dyr med gevirer og noget, der ligner Bigfoot, og da jeg hurtigt drejer på musehjulet for at skifte til træpile, bliver den stemningsfulde guitarmusik pludselig til en fuldfed metalbanger.
Sådan er en almindelig dag i den mystiske, ubarmhjertige verden i The Axis Unseen. Spillet er et indie-projekt fra Just Purkey Games med en tidligere Skyrim- og Fallout-udvikler i spidsen, og det sætter spillerne op mod en stor verden af fjendtlige væsner, der er opsat på at opsnuse dig. Jeg har endnu ikke oplevet alle drejningerne i den navnløse jægers historie, men der er én ting, jeg kan gøre: jage mit bytte på jagt efter energikilder til at drive mine våben, magi og et begyndende sæt nyttige færdigheder – som forhåbentlig vil få mig ud af klistrede situationer lige så hurtigt, som jeg synes at befinde mig i dem.
Skarpskytte
(Billedkredit: Just Purkey Games)
Det, jeg måske bedst kan lide ved Axis Unseen indtil videre, er den ondskabsfulde blanding af overlevelsesspil og hjertebankende øjeblikke af ægte terror. Understøttet af musikkens evige bølgegang, der accelererer eller aftager i takt med overhængende farer eller kamphandlinger, er oplevelsen en unik sanselig oplevelse, der kræver min fulde opmærksomhed.
Indie Spotlight
(Billedkredit: Sunset Visitor, Fellow Traveller)
**1000xResist er en af spillets bedst skrevne og mest tempofyldte fortællinger.
Til at begynde med er der ikke meget at se på. Endeløse, bølgende jordbakker med enkelte bleghvide klipper udgør det gennemsnitlige terræn på hvert niveau, som man får adgang til ved at gå gennem glitrende døråbninger fra et sikkert hub-område. Men et hurtigt blik op i horisonten afslører gigantiske skeletrester, der leder tankerne hen på for længst afdøde monstre, der engang strejfede rundt i dette land. Heldigvis er de væsener, der lurer her nu, langt mindre – men de er stadig stærke.