Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal mene om Modern Warfare 3-kampagnen. Den er ikke forfærdelig, men den er også langt fra fantastisk – den mangler virkelig store elementer og føles til tider, som om den er blevet samlet fra et Warzone-byggesæt af præfabrikerede dele. Omkring halvdelen af de 14 baner er åbne områder, man kan udforske (det, Activision kalder Open Combat Missions), hvor man finder forskellige multiplayer-opgraderinger, udstyr og våben, der kan hjælpe med at fuldføre nogle få mål spredt rundt på kortet.
Det kan fungere, så du føler dig underbevæbnet og i undertal, mens du sniger dig rundt og forsøger at få et forspring; usikker på, hvor truslerne er, og hvad du kan forvente. Når det klikker, kan det fange TaskForce 141-fantasien godt – bare dig og din forstand, der forsøger at overleve fra sekund til sekund. Men for det meste føles disse små fri-strejf ofte, som om spillet forsøger at gøre noget, det aldrig rigtig var skabt til.
Hurtige fakta: Modern Warfare 3
Udgivelsesdato: 10. november
Platform(e): PS5, PS4, Xbox Series X, Xbox One, PC
Udvikler: Sledgehammer
Udgiver: Activision
For eksempel præsenteres de fleste af disse åbne missioner som snigende infiltrationer. I høj grad fordi hvis når du afslører dit dække, angriber alle – der er ingen følelse af dybde i AI’en her, når du sniger dig rundt. Du kan måske få et par snigende drab her med de lyddæmpede våben, du næsten altid starter med, men det føles mere som held end noget andet. Oftest vil du alarmere alle fjender i nærheden og derefter have en hård skudduel, hvor du går fra dækning til dækning, indtil du dræber dem alle, eller på en eller anden måde (hvis du har plads og dækning til at gøre det) formår at miste deres opmærksomhed og nulstille alarmen.
Det hele føles, som om det er bygget op af gameplay-elementer, der ikke var beregnet til at gøre det, de gør, med simple mål placeret omkring fragmenter af genkendelige multiplayer-kort. Den konstante snak fra allierede, der uophørligt leder dig til mål, eller det faktum, at der konstant sendes forstærkninger ind for at forhindre, at du nogensinde rydder et kort for fjender, føles som et spil, der gør sit bedste for noget, det ikke var beregnet til at gøre. Det fremgår tydeligt af det faktum, at hvis du dør, genstarter du i mange tilfælde bare hele missionen med det udstyr, du har samlet undervejs. På en bane bliver man ligefrem smidt ud med faldskærm, når man dør, som om man var respawnet i Warzone. Det føles ikke som en ægte singleplayer-oplevelse, men mere som et acceptabelt indtryk af en, der er flikket sammen af multiplayer-komponenter.
For at læse GamesRadar+’s endelige dom over den fulde udgivelse, så tjek vores komplette Modern Warfare 3-anmeldelse.