Følgende artikel blev bragt første gang i oktober 2023-udgaven af SFX Magazine. Du kan købe en trykt kopi her.
Seks af de syv afsnit af Doctor Who-eventyret “The Evil Of The Daleks” fra 1967 blev ødelagt under fjernsynsarkivets udrensning i 70’erne. På trods af det har historien haft et bemærkelsesværdigt sundt efterliv med et væld af udgivelser, herunder vinyl- og CD-soundtracks og en fuldfarvet animation.
Med udgivelsen af en roman af Frazer Hines er doktorens eksplosive konfrontation med sine største fjender blevet fortalt fra hans ledsager Jamie McCrimmons perspektiv. Ingen kender Jamie bedre end Hines, som kunne give et unikt indblik i karakteren, der bringer historien til live på en helt ny måde.
Bragt til bogen
(Billedkreditering: BBC)
BBC Books’ første henvendelse blev dog mødt med en vis tøven fra skuespillerens side. “Jeg sagde: ‘Jeg kan ikke skrive en bog,'” fortæller Hines til SFX. “Jeg er normalt vant til at sige replikker, ikke skrive dem.” Men tilbuddet om en praktisk redaktør var den opmuntring, han havde brug for.
“Der var en masse ting, jeg var nødt til at have med,” siger han. “Når man ser serien på tv, er der to mænd, der ser sig omkring, og der kommer en bil, og den ene stiger ud, nikker til den anden mand, og de stiger ind. Så løber Jamie og Doktoren efter dem. Jeg var nødt til at skrive alt det. ‘Så og så ser akavet ud. Han springer ud, slår ham i hovedet …'”
Hines’ roman er en trofast gengivelse af historien. “Jeg havde en person, som ikke ligefrem kiggede mig over skulderen, men som sørgede for, at jeg holdt mig på sporet,” siger han. “Manuskriptet blev ikke anset for at være skrevet i sten, så jeg havde en vis fleksibilitet.” Når det er sagt, “kunne jeg ikke tilføje et monster eller en anden karakter.”
Fans vil måske spotte en række in-jokes. Men nogle af Hines’ mere besynderlige input mangler, mener han. “Det var ligesom, da jeg skrev min selvbiografi Hines Sight,” siger han. “Der var en redaktør, der skar ting fra. Jeg sagde: ‘Men det er min bog!’ og de sagde: ‘Ja, men du må ikke sige dit, og du må ikke skrive dat.’ Så jeg var så at sige under en jurisdiktion – nogen, der holdt øje med mig!”
Fire måneders skrivning var en sjov, om end “ensom” oplevelse for den “selskabelige” Hines. “Jeg er vant til at få folk til at grine, at hoppe på dem og lave sjov. At være alene er meget disciplineret. Jeg er også en ret doven person. Man kan ikke bare tænke: ‘Åh, jeg laver bogen i næste uge.’ Man bliver lidt distræt og slår hovedet mod en mur.”
“The Evil Of The Daleks” følger direkte efter “The Faceless Ones”, et eventyr, der foregår i Gatwick lufthavn. I den historie bliver Jamie forskrækket over synet af et “flyvende væsen”.
Højlænderens endeløse forvirring og undren over nyskabelser fra både 60’erne og det victorianske England kunne nemt have hæmmet romanens flow. Så Hines fandt på en snedig løsning. “Nogen sagde engang til mig: ‘Jeg lagde mærke til, at Jamie havde et ur på. I 1746 ville han vel ikke have haft et ur?’ Og jeg sagde: ‘Ved du godt, at serien går i luften lørdag aften? Hvad tror du, der sker i TARDIS om søndagen? Det er der, Doktoren lærer Jamie at se tiden.’ Det er sådan, man kommer uden om det.”
(Billedkredit: BBC)
På samme måde vil romanens Jamie være opmærksom på dalekerne, selvom han møder dem for første gang i tv-serien. Vi må gå ud fra, at Doktoren har fortalt ham om sin største fjende under en søndag aften, hvor de lærte hinanden at kende.
“Jeg kunne ikke vente med at møde dalekerne,” siger Hines om tv-produktionen. Faktisk kunne han ikke modstå en nærgående undersøgelse af en af sine medspillere under en pause i prøverne. “Jeg gik ud i studiet og åbnede en Dalek, hoppede ind og trak låget ned. Jeg gik rundt og sagde: “Jeg er en Dalek!”. Men så hørte jeg nogen komme.
“Jeg tænkte, at det kunne være rekvisitøren, så jeg blev, hvor jeg var. Der er en uskreven lov om, at man ikke må røre ved rekvisitterne. Men det var to af skuespillerne. De lænede sig faktisk op ad mig, fordi de ikke kunne se mig – man kan se ud af en Dalek, men ingen kan se ind. De begyndte at svine serien til: “Manuskriptet er noget lort” og alt muligt.
“Efter to minutter sagde jeg: ‘Det hørte jeg!’ og skyndte mig væk. De faldt om, fordi de lænede sig op ad mig!” Hines blev overtalt til at holde sin mund. “Jeg fik gratis øl i en uge,” griner han.
I dag betragtes “The Evil of the Daleks” bredt som en Doctor Who-klassiker. Tilbage i 1967 var manuskriptet nok til at tiltrække højt profilerede skuespillere som John Bailey og Brigit Forsyth. “Jeg vidste, at det ville blive et fantastisk show med den rollebesætning,” siger Hines.
Den respekterede skuespiller Marius Goring, som spillede videnskabsmanden Theodore Maxtible, “faldt straks for alle drengestregerne og vittighederne,” husker Hines. “Under prøverne blev han ved med at sige: “Jeg vil indsætte denne suppositroniske hjerne i Daleken.” Han blev ved med at sige det. Til sidst sagde Derek [Martinus, instruktøren]: “Er det ikke positronisk hjerne, ikke suppositronisk?” Han sagde: “Jo, du så min bevidste fejl.””
Tantens blomstrede underbukser
(Billedkredit: BBC)
På sporet af den stjålne TARDIS befinder Doktoren og Jamie sig på den trendy café Tricolour. Var Hines en del af den swingende 60’er-scene? “Helt sikkert,” nikker han. “Når vi var færdige i studiet en fredag eller lørdag aften, gik jeg ned på Hatchetts natklub eller The Scotch of St James. En af mine venner var trommeslager i Marmalade, Alan Whitehead. Og Mike Wade, popsangeren. Vi hang bare ud og gik på natklubber, dansede hele natten – og snakkede med pigerne!”
Grim’s Dyke House i Harrow Weald, nær London, leverede passende victoriansk interiør til Maxtible’s hus. “Jeg er ikke den store fan af kulisser,” indrømmer Hines. “På location føler man de rigtige tunge døre og støvet.” Han har omsat disse oplevelser til stemningsfulde beskrivelser i romanen.
Victoria Waterfield, Doktorens kommende rejsekammerat, er fængslet i huset af Dalekerne. “Jeg var helt vild med hende, fordi hun var så smuk,” smiler Hines om den afdøde Deborah Watling. “Vi havde set hende i et tv-show, der hed “Calf Love” [en del af serien The Wednesday Play], hvor hun sjovt nok spillede en, der lignede Victoria meget. Hun var bare så dejlig.
“Denne lille dukke – man havde bare lyst til at tage sig af hende. Og det gjorde vi. Min første replik til Debbie var ‘Hurtigt, Miss Waterfield, op ad din gang’,” fortsætter Hines. “Vi havde alle et beskidt sind dengang. Vi kunne ikke sige det. Derek sagde: ‘Hvorfor kan du ikke sige det?’ Og Debbie sagde: ‘Det kan du ikke sige til mig, det er så sjovt!’ Hun havde en fantastisk sans for humor, Debs, det havde hun virkelig.”
I en nøglescene lægger dalekerne en fælde for Jamie ved at placere et lommetørklæde med initialerne VW – “Victoria Waterfield, ikke Volkswagen” – på gulvet, så han kan finde det og samle det op. Hines kunne ikke modstå muligheden for at lave en joke med Watling.
“Jeg havde fået et par trusser,” siger han. “Jeg samlede dem op og sagde: ‘Det er Miss Waterfields, jeg ville kunne genkende dem overalt!’ Og Debbie sagde selvfølgelig: ‘Det er ikke mine!'” I forlængelse af den oprindelige gag dukkede trusserne senere op af Gorings øverste lomme. “‘Ja, det er en meget varm dag …!’ sagde Marius, og han tørrede sin pande med trusserne. “Det er Miss Waterfields. Jeg ville kunne genkende dem overalt!
“Ekstranummeret var Daleken, der kom ind på settet med trusserne for enden af sit stempel.” Hines imiterer en dalek: “‘Det er Miss Waterfields. Jeg ville kunne genkende dem overalt! Jeg ved ikke, hvordan vi nogensinde fik lavet showet!”
Historien gentager sig
(Billedkredit: BBC)
Dalekerne blev tilintetgjort i en eksplosiv kamp, og Doktoren proklamerede, at det var den “endelige ende” for hans dødeligste fjender. Spoilers: det var det ikke.
Elleve måneder senere, i slutningen af 1968-eventyret “The Wheel In Space”, sluttede astrofysikeren Zoe Herriot sig til TARDIS-besætningen. Men det var efter Doktorens forsøg på at afskrække den blinde passager ved at beame hele “The Evil Of The Daleks” ind på TARDIS’ scanner via en telepatisk hoveddel. I virkeligheden var det et smart kneb fra BBC1’s (som det hed dengang) kontrollør Paul Fox for at planlægge en gentagelse, der ville holde showet i luften, mens de faste deltagere tog på ferie. “Vi brugte vores ferie på at sige ‘Skål Paul!'” griner Hines. “Vi blev betalt for at være væk. Vidunderligt!”
Historien er helt kategorisk baseret på denne genudsendelse, hvilket gør “The Evil Of The Daleks” til en Doctor Who novelization for første gang. Meget af handlingen vil blive fortalt i tredje person fra Doktorens synsvinkel, mens han fortæller om begivenhederne til en begejstret Zoe – som selv har en vigtig rolle at spille.
Mellem hvert afsnit vender vi tilbage til TARDIS for at se Jamies førstehåndsberetning om det igangværende eventyr. Hvis hverken Jamie eller Doktoren var til stede under tv-transmissionen, vil TARDIS træde til.
Men hvordan? Det vil vi ikke afsløre. “Jeg var nødt til at bruge en masse poetisk frihed,” griner Hines. “Ellers ville jeg have været nødt til at udelade så meget af historien, fordi Jamie og Doktoren ikke var der.”
(Billedkredit: BBC)
Hines indspillede en lydbog af romanen, og han indrømmer, at det var lidt af en prøvelse. “Jeg sagde: ‘Aldrig igen’,” griner han. “Det er to dage på egen hånd. Hvis du laver et Big Finish [hørespil], har du skuespillere at spille mod og sparre med, men det er bare dig og instruktøren i en anden lille bås, og du læser fra side et og hele vejen igennem og stopper, når du laver en fejl. Det er et meget ensomt liv.
“Det var ret svært, fordi det er 70.000 ord,” fortsætter han. “Oprindeligt ville de have mig til at indspille den på én dag. Jeg sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg kunne læse en bog på en dag for mig selv, men i det øjeblik du begynder at læse noget højt, er det svært.
“Jeg lavede en masse fejl. Fyren sagde: ‘Men du har jo skrevet det!’ Bare fordi jeg har skrevet det, betyder det ikke, at jeg har lært 70.000 ord. Det er svært.”
Med et lille vrik i armen kan Hines måske overtales til at skrive endnu en bog. En stærk kandidat ville være hans allerførste og yndlingshistorie “The Highlanders”, som står ham meget nær.
“Hvis jeg ikke havde gjort det, ville jeg ikke være rejst til Australien, New Zealand, Amerika… Milton Keynes,” siger han. I mellemtiden er en opfølger til Hines Sight på vej. “Jeg var begyndt på den, og så kom ‘Evil’, så det tog al tiden.” Den “endelige slutning”? For “The Evil Of The Daleks” er det kun begyndelsen.
Doctor Who: The Collection sæson 20 kan købes nu. For mere science-fiction sjov, se vores liste over de bedste sci-fi film nogensinde.