Er det bare mig, eller var Speed Racer forud for sin tid?

Movie
Updated:
Frenk Rodriguez
By Frenk Rodriguez

Sommeren 2008 bød på to tentpole-filmatiseringer: Iron Man og Speed Racer, som begge på uventet vis formede nutidens filmlandskab. Udgivelsen en uge efter MCU’s debut gjorde bestemt ikke Speed Racer nogen tjenester; ikke desto mindre er det den sidstnævnte film, der uden tvivl har sejret som den mest forudseende af de to.

Speed Racer spilder ikke tiden med at kaste publikum ud i sine dødsforagtende neonbaner og hurtige historiefortælling. Faktisk venter Wachowski-brødrene knap nok på, at det ternede flag fra rulleteksterne er nede, før de kommer med deres dristige hensigtserklæring.

Åbningsløbet indkapsler filmens kvaliteter: funklende farver, dynamiske kompositioner og uhæmmet melodrama (Speed Racers ønske om at leve op til sin afdøde brors arv giver den følelsesmæssige tyngde).

I en tid, hvor moderne blockbusting akavet udvider sig fra delte universer til multivers, er Speed Racer stadig et godt eksempel på, hvordan man integrerer inspiration fra forskellige medier uden at miste sammenhængen. Tatsuo Yoshidas originale manga (og efterfølgende anime) er den vigtigste indflydelse, men Wachowski’erne fremkalder også alt fra F-Zeros adrenalinsus, Dragon Balls livlige koreografi og den smittende entusiasme ved eSportsdækning.

Jeg bør også komme ind på elefanten (eller snarere chimpansen) i rummet: de altopslugende visuelle effekter. Speed Racer undgår at læne sig op ad konventionelt glat CGI; der er et strejf af LazyTown over dens hyperrealistiske digitale miljøer, en æstetik, der på uhyggelig vis foregriber nutidens Volume-shot-produktioner.

Selvom teknologien unægtelig har udviklet sig siden 2008, fejler disse moderne film/shows ofte på et vigtigt område: klarhed i udtrykket. Ved at omfavne det kunstige triumferer Speed Racer ved at fremmane en følelse af transport (ahem), som er fraværende i dens efterfølgere i den uhyggelige dal.

Wachowski’ernes filmografi er fyldt med profetiske værker. Røde/blå piller og simuleringsfejl er en del af nutidens online-sprog. Og alligevel, selvom det føles, som om vi nu lever i Matrix, er vi stadig ved at indhente Speed Racers udvikling … eller er det bare mig?

  • Er det bare mig, eller er Alan Partridge den bedste komediefigur nogensinde?
  • Er det bare mig, eller burde klovne ikke være tilladt i gyserfilm?
  • Er det bare mig, eller er dette den bedste æra for animation?
Frenk Rodriguez
Frenk Rodriguez
Hej, mit navn er Frenk Rodriguez. Jeg er en erfaren forfatter med en stærk evne til at kommunikere klart og effektivt gennem mit forfatterskab. Jeg har en dyb forståelse af spilindustrien, og jeg holder mig ajour med de nyeste trends og teknologier. Jeg er detaljeorienteret og i stand til præcist at analysere og vurdere spil, og jeg griber mit arbejde an med objektivitet og retfærdighed. Jeg bringer også et kreativt og innovativt perspektiv til min skrivning og analyse, som er med til at gøre mine guider og anmeldelser engagerende og interessante for læserne. Samlet set har disse kvaliteter givet mig mulighed for at blive en pålidelig og pålidelig kilde til information og indsigt inden for spilindustrien.
Frenk Rodriguez
Frenk Rodriguez
Hej, mit navn er Frenk Rodriguez. Jeg er en erfaren forfatter med en stærk evne til at kommunikere klart og effektivt gennem mit forfatterskab. Jeg har en dyb forståelse af spilindustrien, og jeg holder mig ajour med de nyeste trends og teknologier. Jeg er detaljeorienteret og i stand til præcist at analysere og vurdere spil, og jeg griber mit arbejde an med objektivitet og retfærdighed. Jeg bringer også et kreativt og innovativt perspektiv til min skrivning og analyse, som er med til at gøre mine guider og anmeldelser engagerende og interessante for læserne. Samlet set har disse kvaliteter givet mig mulighed for at blive en pålidelig og pålidelig kilde til information og indsigt inden for spilindustrien.