Jeg forlod min hjemby Hong Kong i 2022, men gennem Slitterhead har jeg fundet en portal tilbage. Det er som at opleve en walking sim med et strejf af overnaturlig mystik, tænker jeg ved mig selv, da jeg hopper ind i kroppen på en hårnetklædt markedssælger på Yiu Tong Main Street. Med det samme drejer jeg kameraet for at stirre op i ærefrygt på de overlappende skilte ovenover, mens jeg soler mig i den velkendte baldakin af neonlys og tåget cigaretrøg. En misfornøjet gammel mand iført en beskidt hvid vest dukker pludselig op ved min albue. Han tuder højlydt og er tydeligvis ikke imponeret over min uhøflige afbrydelse af hans aftentur, før han fortsætter med en eftertrykkelig hovedrysten. Jeg ved bare, at han mumler noget uforståeligt, men højst sandsynligt obskønt i munden på mig. Hjem, kære hjem, okay.
Slitterhead er ikke første gang, jeg har set en dystopisk genfortolkning af Hong Kong i et gyserspil, men det er helt sikkert det mest velresearchede. Welcome to Kowloons stille truende våde toiletter er tankevækkende nok, og det samme er de vakkelvorne klimaanlæg i det Walled City-inspirerede Stray. Men Slitterhead går hele vejen og mere til; fra de offentlige minibusser med grønne toppe parkeret på gaden til røde taxaer, lokale apoteker og travle natmarkeder er jeg fuldstændig betaget af, hvor godt Slitterhead bruger inspirationen fra en virkelig by til at give næring til sit mest overbevisende tema.
Fællesskabets ejendom
(Billedkredit: Bokeh Game Studio lnc.)At tænke uden for værten
(Billedkredit: Bokeh Game Studio)
Anmeldelse af Slitterhead: “En dristig horrorvision udført med finesse”
For at forstå, hvorfor Slitterheads sans for detaljer er så dybt imponerende, vil jeg give dig en lille historietime for at sætte Kowlong – byens navn i spillet – ind i en sammenhæng. Byen er i høj grad modelleret efter kolonitidens Hongkong i midten af 1990’erne – helt ned til de præcise topografiske træk, som man kan se på verdenskortet – og størstedelen af spillets begivenheder finder sted på Kowloon-siden af Victoria Harbour. Det virkelige Kowloon ligger på det kinesiske fastland og er større i overfladeareal end den lille plet, der udgør Hong Kong Island, men regionen har længe været betragtet som et af de tættest befolkede steder i verden. I 90’erne var Kowloon også en af de farligste dele af selve byen.
Jeg forlod min hjemby Hong Kong i 2022, men gennem Slitterhead har jeg fundet en portal tilbage. Det er som at opleve en walking sim med et strejf af overnaturlig mystik, tænker jeg ved mig selv, da jeg hopper ind i kroppen på en hårnetklædt markedssælger på Yiu Tong Main Street. Med det samme drejer jeg kameraet for at stirre op i ærefrygt på de overlappende skilte ovenover, mens jeg soler mig i den velkendte baldakin af neonlys og tåget cigaretrøg. En misfornøjet gammel mand iført en beskidt hvid vest dukker pludselig op ved min albue. Han tuder højlydt og er tydeligvis ikke imponeret over min uhøflige afbrydelse af hans aftentur, før han fortsætter med en eftertrykkelig hovedrysten. Jeg ved bare, at han mumler noget uforståeligt, men højst sandsynligt obskønt i munden på mig. Hjem, kære hjem, okay.
Slitterhead er ikke første gang, jeg har set en dystopisk genfortolkning af Hong Kong i et gyserspil, men det er helt sikkert det mest velresearchede. Welcome to Kowloons stille truende våde toiletter er tankevækkende nok, og det samme er de vakkelvorne klimaanlæg i det Walled City-inspirerede Stray. Men Slitterhead går hele vejen og mere til; fra de offentlige minibusser med grønne toppe parkeret på gaden til røde taxaer, lokale apoteker og travle natmarkeder er jeg fuldstændig betaget af, hvor godt Slitterhead bruger inspirationen fra en virkelig by til at give næring til sit mest overbevisende tema.
Fællesskabets ejendom
(Billedkredit: Bokeh Game Studio lnc.)At tænke uden for værten
(Billedkredit: Bokeh Game Studio)
Anmeldelse af Slitterhead: “En dristig horrorvision udført med finesse”
For at forstå, hvorfor Slitterheads sans for detaljer er så dybt imponerende, vil jeg give dig en lille historietime for at sætte Kowlong – byens navn i spillet – ind i en sammenhæng. Byen er i høj grad modelleret efter kolonitidens Hongkong i midten af 1990’erne – helt ned til de præcise topografiske træk, som man kan se på verdenskortet – og størstedelen af spillets begivenheder finder sted på Kowloon-siden af Victoria Harbour. Det virkelige Kowloon ligger på det kinesiske fastland og er større i overfladeareal end den lille plet, der udgør Hong Kong Island, men regionen har længe været betragtet som et af de tættest befolkede steder i verden. I 90’erne var Kowloon også en af de farligste dele af selve byen.
Den lovløse stemning og den tætpakkede befolkning er uden tvivl det, der har inspireret Bokeh Game Studio til at skabe Slitterhead. Den overfyldte by Kowlong rummer et væld af unikke individer, og de bliver hver især en kilde til stor magt. Som den åndelignende Hyoki-hovedperson i Slitterhead siger, “deres kroppe er svage, men deres styrke ligger i antallet” – og selv når hver af Hyokis Rarity-ledsagere ikke er besat, lever de dynamiske og individuelle liv. Tri er en indonesisk husholderske, som bærer farverige tørklæder og manifesterer ovnhandsker til at bekæmpe Slitterheads med. Edo er en gammel mand, der sover dårligt, og selv om han engang tjente penge på ulovlig gadeboksning, vender han nu sine næver mod monsterinvasionen med hjælp fra Hyoki.
De bor begge på Kowlong-siden sammen med alle undtagen to andre Rarities, som tilfældigvis også er de eneste to vesterlændinge i spillet. Jeg taler om specialpolitibetjenten Blake, der enten er af australsk eller britisk afstamning, og en sød lille gammel dame ved navn Betty, der tilfældigvis ser ud og går klædt præcis som den afdøde dronning Elizabeth II. Et hurtigt blik på kortet afslører, at de bor i to regioner på henholdsvis den Slitterhead-ificerede Hong Kong-ø – to regioner, som i den virkelige verden altid har været meget populære blandt udlændinge.