For et par dage siden faldt jeg over en optagelse på min telefon fra den 14. juli 2016. Med titlen Hanging out in The Hanged Man som en hyldest til Dragon Age 2’s karakteristiske vandhul lyttede jeg tilbage til det, der dengang var en pilotepisode til en podcast, jeg ville lave om Dragon Age. Hvor pinligt det end var at høre mig selv tale passioneret om serien – begyndende med en fortælling om den dag, jeg spillede Dragon Age Origins for første gang nogle år tidligere – føltes det på en eller anden måde skæbnebestemt at finde den samme uge, som Dragon Age The Veilguard udkom. Mine egne refleksioner i 2016 er stadig aktuelle den dag i dag, og den falske podcast (som aldrig blev til noget) inspirerede mig til virkelig at gøre status over, hvor meget BioWares RPG-serie har betydet for mig gennem årene, og hvorfor ankomsten af The Veilguard føles så vigtig.
Jeg er måske ikke den samme person som dengang, men én ting er stadig den samme: Dragon Age betyder lige så meget nu, som det gjorde dengang. For mig er der ingen anden serie som den. Siden den dag, jeg første gang trådte ind i Thedas på min Xbox 360 i begyndelsen af 2010, har den været en konstant tilstedeværelse i mit liv. Det åbnede mig ikke kun for rollespillenes verden, det hjalp mig også med at komme igennem nogle af de hårdeste tider, gav mig mulighed for bedre at forstå mig selv på et dybt personligt plan og inspirerede endda delvist til min karriere. Det lyder måske dramatisk at sige, at det har formet, hvem jeg er, men der er meget sandhed i det.
Den har været længe undervejs, men nu er The Veilguard her endelig, og den bringer et årti med følelser frem i lyset. Den fører mig endelig tilbage til en verden, der aldrig har været langt væk fra mine tanker, og som fortsat fanger min fantasi og heler mit hjerte.
Tak til skaberen
(Billedkredit: EA)
Jeg voksede op med spil i en tidlig alder, men intet har haft så stor indflydelse på mig som Dragon Age. Serien trak mig ind i spændende historier, introducerede mig til karakterer, som jeg faldt pladask for, og åbnede mig op for RPG-genrens vidundere. Med en rig historie, en utrolig detaljeret verdensopbygning og mindeværdige romancer har hvert spil, der foregår i Thedas, opslugt mig som intet andet; der er hjørner af min hjerne og mit hjerte, der har været reserveret til serien siden Origins. Mens alle disse ingredienser arbejder sammen om at skabe uforglemmelige eventyr, kommer min kærlighed til serien også fra et meget dybere og mere personligt sted.
Dragon Age er tilbage
(Billedkredit: EA, BioWare)
Anmeldelse af Dragon Age The Veilguard: “En sand tilbagevenden til RPG-form for BioWare”
For et par dage siden faldt jeg over en optagelse på min telefon fra den 14. juli 2016. Med titlen Hanging out in The Hanged Man som en hyldest til Dragon Age 2’s karakteristiske vandhul lyttede jeg tilbage til det, der dengang var en pilotepisode til en podcast, jeg ville lave om Dragon Age. Hvor pinligt det end var at høre mig selv tale passioneret om serien – begyndende med en fortælling om den dag, jeg spillede Dragon Age Origins for første gang nogle år tidligere – føltes det på en eller anden måde skæbnebestemt at finde den samme uge, som Dragon Age The Veilguard udkom. Mine egne refleksioner i 2016 er stadig aktuelle den dag i dag, og den falske podcast (som aldrig blev til noget) inspirerede mig til virkelig at gøre status over, hvor meget BioWares RPG-serie har betydet for mig gennem årene, og hvorfor ankomsten af The Veilguard føles så vigtig.
Jeg er måske ikke den samme person som dengang, men én ting er stadig den samme: Dragon Age betyder lige så meget nu, som det gjorde dengang. For mig er der ingen anden serie som den. Siden den dag, jeg første gang trådte ind i Thedas på min Xbox 360 i begyndelsen af 2010, har den været en konstant tilstedeværelse i mit liv. Det åbnede mig ikke kun for rollespillenes verden, det hjalp mig også med at komme igennem nogle af de hårdeste tider, gav mig mulighed for bedre at forstå mig selv på et dybt personligt plan og inspirerede endda delvist til min karriere. Det lyder måske dramatisk at sige, at det har formet, hvem jeg er, men der er meget sandhed i det.
Den har været længe undervejs, men nu er The Veilguard her endelig, og den bringer et årti med følelser frem i lyset. Den fører mig endelig tilbage til en verden, der aldrig har været langt væk fra mine tanker, og som fortsat fanger min fantasi og heler mit hjerte.
Tak til skaberen
(Billedkredit: EA)
Jeg voksede op med spil i en tidlig alder, men intet har haft så stor indflydelse på mig som Dragon Age. Serien trak mig ind i spændende historier, introducerede mig til karakterer, som jeg faldt pladask for, og åbnede mig op for RPG-genrens vidundere. Med en rig historie, en utrolig detaljeret verdensopbygning og mindeværdige romancer har hvert spil, der foregår i Thedas, opslugt mig som intet andet; der er hjørner af min hjerne og mit hjerte, der har været reserveret til serien siden Origins. Mens alle disse ingredienser arbejder sammen om at skabe uforglemmelige eventyr, kommer min kærlighed til serien også fra et meget dybere og mere personligt sted.
Dragon Age er tilbage
(Billedkredit: EA, BioWare)
Anmeldelse af Dragon Age The Veilguard: “En sand tilbagevenden til RPG-form for BioWare”
Hvert spil har hjulpet mig gennem nogle af de sværeste tider i mit liv, og det hjælper mig fortsat på mindre måder. Dragon Age 2 kom for eksempel i en periode med store forandringer. Jeg var lige begyndt på universitetet, da DLC’en Mark of the Assassins udkom, og jeg vendte konstant tilbage til det andet spil. Jeg følte mig fortabt hjemmefra og kæmpede stadig med min seksualitet på det tidspunkt, og det var det første spil, der virkelig gav mig mulighed for at forstå mine egne følelser som biseksuel kvinde gennem figurer som Isabela. En replik, som Anders siger, da han taler om sit forhold til en mandlig magiker, havde jeg også brug for at høre på det tidspunkt: “Hvorfor skulle du vige tilbage fra at elske nogen, bare fordi de er ligesom dig?”.
Fra at hjælpe mig med at navigere i min onkels uventede død i 2021 til at være der, da jeg følte mig mest alene og isoleret nogensinde – der er så mange eksempler, jeg kunne give fra de sidste 14 år. Der er også så mange måder, jeg har set, hvordan serien og dens karakterer har hjulpet andre fans. Det vidner ikke kun om seriens evne til at fordybe dig i dens verden, men også om styrken i BioWares forfatterskab; studiet har givet liv til så mange meningsfulde historier og karakterer, der har hjulpet så mange til at føle sig set.
Fortabt elver
(Billedkredit: BioWare)